Flere end 41.000 virksomheder har ikke styr på APV´en

ERHVERV:

En ny undersøgelse fra Arbejdstilsynet viser, at ca. en fjerdedel af landets 165.500 virksomheder med færre end 10 ansatte ikke har foretaget en arbejdspladsvurdering (APV).

’Vi oplever, at Arbejdstilsynet løbende giver påbud til virksomheder om arbejdspladsvurdering (APV)’, begynder kemiingeniør Uffe Holst, fra Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest. ’Og det gør de blandt andet, fordi en APV er et rigtigt godt redskab for den enkelte arbejdsplads til at skabe overblik over arbejdsmiljøet’.

Han forklarer videre, at Arbejdstilsynet har en række værktøjer, som arbejdspladserne kan bruge til at foretage APV’en.

Herudover hjælper private rådgivere som Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest også de enkelte arbejdspladser.

’Ofte handler det om, at arbejdspladserne har en hektisk hverdag, hvor det systematiske og strategiske arbejdsmiljøarbejde ikke altid er tænkt ind. Og her er APV’en et rigtigt godt sted at starte’, supplerer Thomas Rosenkrands, adm. direktør hos Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest.

Baggrundsinformation om Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest:
Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest er autoriseret arbejdsmiljørådgiver inden for alle områder i arbejdsmiljøet. Centret har bred erfaring med arbejdsmiljø siden 1979 og har specialistviden inden for alle brancher. Samtidig er Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest en fondsejet virksomhed, som skal drives som en sund forretning uden aktionærer. Historisk set ændrede centret i 2009 navn fra BST Thy-Mors-Salling. En del af centrets rådgivning består i at udbyde den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og andre kurser inden for arbejdsmiljøområdet.


 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk