Festivalchef giver midt og vestjyske ledere værktøjer til ledelse

ERHVERV:

Som leder er den vigtigste opgave at lede medarbejderne. Derfor vil Lederne Midt-Nord på en konference give konkrete og anvendelige ledelsesværktøjer til god personaleledelse. Konferencen finder sted torsdag den 28. april klokken 13 hos Kulturcenter Limfjord i Skive. På konferencen får ledere et indblik i, hvordan man bliver i stand til at skabe og fastholde en god udvikling og gode rammer for medarbejderne.

Henrik Rasmussen er CEO for Roskilde Festival og har været en del af festivalen i mere end 25 år. Hvordan man belønner ulønnet arbejde, samt hvad det kræver at være en god leder for nogle, der kun er ansat 14 dage om året, vil han fortælle nærmere om.

Daniel Baun er foredragsholder, forfatter og proceskonsulent. Han vil på konferencen give værktøjer til personaleledelse, der skaber meningsfuldt arbejde og stærke resultater. Hør hans bud på, hvordan man som leder får sine medarbejdere til at præstere bedre.

Afdelingsformand for Lederne Midt-Nord, Bjarne Kragh Jensen forventer, at deltagerne får fuld valuta for pengene:

- Indlægsholderne er udvalgt på baggrund af, at de kan formidle deres erfaringer og synspunkter på en seriøs måde, og uden at det ender som underholdning for underholdningens skyld. Personaledelse er relevant, fordi det er noget af det vigtigste. Vi skal have styr på det interne i virksomheden, frem for bare at se på tallene på bundlinjen, siger Bjarne Kragh Jensen. 

Konferencen hos Kulturcenter Limfjord i Skive er rettet mod ledere på alle niveauer, og både medlemmer og ikke-medlemmer af Lederne er velkomne. Tilmelding kan ske på www.lederne.dk/konferencer.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk