Det går godt for dansk økologi. Faktisk så godt, at en af de største udfordringer for økologien er, at sektoren ikke kan følge med efterspørgslen efter økologiske varer.
For at sikre, at producenter og landmænd kan fylde hylderne op i supermarkederne, og at økologierhvervet bliver sikret de bedst mulige markedsvilkår, har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen nedsat et økologisk erhvervsteam.
Erhvervsteamet skal komme med anbefalinger til, hvordan Danmark får en styrket, markedsdrevet økologisektor.
Øko-teamets medlemmer:
- Henrik Biilmann, direktør for Friland (formand for teamet)
- Bent Graakjær, ejer af Westergaards Hotel
- Brian Tholstrup Nybo, adm. direktør, Aurion
- Claus Juel Jensen, direktør, NETTO
- Jørgen Nicolai Nielsen, CEO, Northern Greens
- Kirsten Lund Jensen, økologichef hos Landbrug & Fødevarer
- Laurent Ponty, kategoridirektør, Arla Danmark
- Merete Holst, direktør, Meyers Kantiner
- Poul Erik Jørgensen, vicedirektør/landbrugsdirektør, Nykredit
- Paul Holmbeck, direktør, Økologisk Landsforening
- Poul Pedersen, direktør, Thise Mejeri
- Simon Clemens, kok og brødmand, Brød & Co.
- Svend Brodersen, ejer, Gram Slot
- Thomas Roland, CSR-chef, Coop Danmark
- Vivi Kjersgaard, produktchef, Hørkram Foodservice A/S
Arbejdet forventes at ligge klar i foråret 2017.