Et ’lortejob’ grundlagde en succesfuld virksomhed

Foto: TR Consult
ERHVERV:

Der er efterhånden gået næsten 40 år siden Poul Bak satte sin første tagrende op ved en dansk mødding – i starten som en fritidsbeskæftigelse for faren og senere som en del af opgaverne i egen tømrervirksomhed.  

’Der var ikke det store bud om disse opgaver, fordi det rent ud sagt lugtede af lort’, forklarer Poul Bak med et smil. ’Derfor var det en god måde for mig til at komme i gang med min egen virksomhed’.

Han forklarer videre, at dette ’beskidte arbejde’ gav ham en masse værdifulde relationer til især landbruget, som i de første mange år udgjorde en stor del af virksomhedens øvrige opgaver.

Og netop relationer til andre mennesker har gennem hele Poul Baks karriere været en afgørende årsag til succes – både for ham selv og for hans virksomhed i Jebjerg, der i dag tæller 9 ansatte foruden familien.

Meget kendetegnende for de gode relationer er, at virksomheden igennem alle år har kunnet tale sig til rette med samarbejdspartnerne, når der har opstået uenigheder – det har aldrig været nødvendigt at gå rettens vej.

Med relationernes store betydning, har det været naturligt for Poul Bak at få næste generation ind i firmaet: 26 årige tømreruddannede Casper Bak er i første omgang partner i firmaet. Men det er planen, at han starter til februar næste år, når han er færdiguddannet som bygningskonstruktør.

Poul Bak har dog ikke tænkt sig at forlade virksomheden foreløbigt, men derimod køre et ledelsesmæssigt parløb med sønnen de kommende år.

Baggrundsinfo: Tømrer & snedker Poul Bak ApS blev etableret i 1986. Opsætning af tagrender ved møddinger var i starten en så stor del af virksomhedens opgave, at en tagrende blev en del af firmalogoet. Virksomheden gennemfører i dag hovedsageligt renovering og vedligehold på bygninger – primært i lokalområdet, men med virkefelt i hele landet. Og så er virksomheden i øjeblikket ved at uddanne lærling nummer 24.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk