En smittende foredragsholder kommer til Skive

ERHVERV:

SET planlægger medlemsmøde med Karen-Marie Lillelund - én af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere.

Til efteråret inviterer SET / Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter sine medlemmer til et eksklusivt medlemsmøde med én Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere Karen-Marie Lillelund. Ifølge hende starter det humoristiske overskud hos den enkelte selv og med foredraget  'Humor som værktøj til arbejdsglæde', vil hun give sine bud på, hvor deltagerne kan begynde - i det nære - på jobbet - i parforholdet og i forhold til sig selv, skriver Mette Yde Andersen fra SET.

To gange årligt inviterer SET til medlemsmøde, hvor foredrag, spisning og networking er en del af konceptet. Karen-Marie Lillelund er én af landets mest efterspurgte foredragsholdere og SET har måttet vente et helt år på at få den populære foredragsholder. Derfor er det med glæde SET nu kan tilbyde sine medlemmer den store fornøjelse at opleve Karen-Marie Lillelund!

Humor som værktøj til arbejdsglæde

Med sin smittende livsglæde og lattermildhed og sin evne til at formidle begrebet humor, har Karen-Marie Lillelund igennem mere end 15 år bragt både ny viden og eftertanke til sine tilhørere.  Hun har gjort det til sit mål at demonstrere lattermildhedens betydning for menneskeligt samvær og kommunikation, og hvordan det faktisk ikke bare er en kliché, at alting bliver bedre og nemmere, hvis man kan le af og med sig selv og hinanden.

Ifølge Karen-Marie Lillelund er humor en eftertragtet egenskab.
Vi ønsker os medarbejdere med humor, kolleger med humor, kærester med humor og det gør da heller ikke noget, hvis kioskmanden og kasseassistenten har et humoristisk overskud. Men det hjælper ikke meget, hvis vi nøjes med at ønske os, at omgivelserne har humor. Vi kan som bekendt ikke ændre andres adfærd - kun vores egen.

- Det er en udbredt misforståelse at nogle mennesker simpelthen mangler humoristisk sans, siger Karen-Marie Lillelund. De har den. De har bare aldrig trænet den. Andre har fået humoren ind allerede fra barndommen og de har selvfølgelig en fordel. Ligesom mennesker, der har fået grundlagt gode motionsvaner allerede i en tidlig alder har nemmere ved at fastholde et sundt aktivitetsniveau.

Hendes pointe er, at det aldrig er for sent at gå i gang. Heller ikke når det gælder humor. Der er mange forskellige veje til mere munterhed i hverdagen og alt efter personlighed, vil nogle veje  virke lettere end andre. - Men en ting er sikkert, fastslår Karen-Marie Lillelund, der er en humoristisk vej til os alle, det gælder bare om at finde den.

Tilmelding

Lise Korsgaard gør opmærksom på, at arrangementet med Karen-Marie Lillelund den 8. november er gratis for de første to personer pr. SET medlemskab, hvorefter prisen er 200 kr. pr. næse for yderligere deltagere.

Der er åbent for tilmelding på www.skiveet.dk og SET opfordre alle, der allerede nu gerne vil ind i det Lillelund’ske univers, til at følge hende på foreksempelvis Facebook, hvor hun hver tirsdag 'udkommer' med sine 'Tirsdagstosserier.'

 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk