En ægte lokal bonderøv på Landsskuet 2017

ERHVERV:

Sidste uges store Landsskue 2017 i Herning sluttede lørdag i fint dyrskuevejr med 19.689 gæster. Over de tre dage besøgte i alt 46.537 Landsskuepladsen.
Blandt de mange udstillere finder man en entusiastiske udstiller fra Vadum i Salling.

Keld udstillede en ret usædvanlig hingst ved navn Munkevangens Tarzan. En hest af Frederiksborgracen. De fleste kender Frederiksborgerne som røde heste, men Munkevangens Tarzan er kulsort med en klædelig stjerne midt i panden og en lille hvid snip på mulen.
Tarzan er ret usædvanlig i det, der kun findes én sort fuldkåret Frederiksborg hingst i hele Danmark - og så står den endda i Salling. Hingsten, der i dag er otte år og kåret med 9 i helhed, opnåede på Landsskuet 23 point og en flot ærespræmie fra Bevaringsudvalget.

Selv kører Keld kaperkørsel med den flotte sorte hingst, men på Landsskuet blev Tarzan fremvist under rytter – i øvrigt en kendt en af slagsen, nemlig den lokale Malene Friis, datter af Henriette og Benny Friis.
- Malene har kun redet Tarzan fire gange, men de to er som skabt til hinanden, fortæller en stolt Keld Lund.
Malene Friis er i øvrigt af mange set ride Monté på Skive Travbane.


Malene Friis på hesten Mosevangens Tarzan.
Foto: Magdalena Leska

Keld Lund har flere sorte heste i sin stald deriblandt den sorte hoppe Munkevangen LaFiere, som er mor til Tarzan samt hingstens halvsøster Munkevangens LaFleure.
En sort lillebror til Mosevangens Tarzan blev i 2016 solgt til Tyskland til en pensioneret hofstatsberider i Wien - i øvrigt pænt betalt.

Frederiksborg hesten - en udrydningstruet race

Men det er trange tider for Frederiksborghestene, der i dag er registreret som bevaringsværdige.
- Kun 42 bedækninger blev det til i 2016 og derfor er racen nu virkelig ved at komme i klemme – så det er efterhånden sidste udkald, lyder det bekymret fra Keld Lund.
Og både i Danmark og Tyskland er man nu ved at erkende det faktum. Ligeså erkender man, at Frederiksborg hestene har nogle værdier, som man bør holde fast i.
- Rent genetisk indeholder Frederiksborgracen 88 procent unikke gener, fortæller Keld Lund, der er meget passioneret omkring gamle husdyrracer.

Skulle Frederiksborg hestene en dag gå hen og forsvinde, så har man dog allerede tappet sæd af racen og det samme gælder af Mosevangens Tarzan. Så i dag ligger der sæd af hingsten i Statens Genbank.

Keld er meget bekymrende omkring Frederiksborgracen, måske af samme grund er han nu blevet opfordret til at stille op til bestyrelsen i Bevaringsudvalget – valget finder sted den 26. august i Korsør.
Og Keld er kendt med udvalgsarbejde i det han i dag sidder med på fjerde år i LAG grupperne. LAG grupperne arbejder med uddelingerne af Landdistriksmidlerne til fremme af erhvervene i landdistrikterne, hvor 70 procent gives til erhverv i landdistrikterne og 30 procent til almene opgaver.

Det er ellers Den Jyske Hesteavl, der har siddet på posten i Bevaringsudvalget i mange år, men nu vil man altså gerne have en Frederiksborger avler eller en Knabstrupper avler på posten, da begge racer er udrydningstruede.
- Derfor har Staten også erkendt, at man bør øge tilskudet til hoppeejerne, så i dag yder man således 2.000 kroner i tilskud pr. levendefødt føl, og det mærke man nu virker, fortæller Keld Lund.

Historisk nørd og en ægte lokal bonderøv

Keld Lund betegner sig selv som en historisk nørd og en ægte bonderøv for han går meget op i bevaringen af den danske kulturarv, og han brænder virkelig for opgaverne.  Ejendommen Østergaard, som Keld bor på, er registreret som bevaringsværdig besætningen.
- Her er stort set alt, hvad der hører til et landbrug, dog med undtagelse af kvæg og svin, men det kommer sikkert også en dag, lover Keld, der er ud af gammel bondefamilie, men desværre mistede man moderens slægtegård i 1982 under den daværende landbrugskrise.
Faderen har også landbrugsrødder, og hos farmor og farfar på husmandsstedet lærte Keld fra barnsben, hvordan man hev roer op af jorden med håndkraft samt så meget andet hårdt slid i landbruget.
- Jeg er en rigtig lokal bonderøv en ægte en af slagsen, fortæller han leende, og jeg forsøger at holde de gamle traditioner i hævd.

På gården, Østergård, har Keld i dag ud over Frederiksborgerne, hvidhovedet marsk får samt høns, ænder og gæs – alle i bevaringsværdige racer selvfølgelig.

- Jeg forsøger at være selvforsynende med alt det vi spiser på gården, og jeg har eksempelvis historiske urter i haven ligesom jeg har plantet 72 æbletræer, som alle er en del af projekt Æblets By i Rødding.
- Jeg forsøger også at få gang i gamle danske kornsorter så vi kan få dem ud til de danske forbruger.

Dyr, der ikke bliver solgt til avl spises, men kun dem, der ikke bliver solgt, for når man er med i bevaringsarbejdet er man naturligvis forpligtet til at sælge dem man kan til avl.

Næste projekt bliver svineavl med den ægte hvide gris og de gamle hvide kreaturer, lover Keld Lund, der til daglig er butiksbestyrer hos Land og Fritid i Skive.
Alt hvad der er sjældent er spændende, slutter Keld Lund med stor entusiasme i stemmen!

 

 

 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk