Cykelpartner åbner atter dørene for interesserede erhvervsfolk

Foto: Thomas Rosenkrands
ERHVERV:

Det er ikke første gang lokale erhvervsfolk inviteres indenfor til en inspirerende rundtur hos den succesfulde ehandelvirksomhed Cykelpartner. Og for Skiveegnens Erhvervs- & Turistcenters lokale erhvervsnetværk, er det anden gang turen går forbi virksomheden i Jebjerg. 

- Vi havde i 2016 et velbesøgt og inspirerende arrangement hos Cykelpartner, begynder SET’s tovholder for de lokale erhvervsnetværk, Thomas Rosenkrands. Efterfølgende fik vi flere forespørgsler på, hvornår vi ville gentage besøget. Derfor planlagde vi før sommeren et nyt besøg her i september, hvor vi håber igen at tiltrække mange interesserede, som gerne vil vide lidt mere om, hvordan Michael Givskov og Co. har båret sig ad for at få så stor en succes med deres ehandel.

Han forklarer videre, at arrangementet er en del af aktiviteterne for SET’s lokale erhvervsnetværk i Jebjerg, hvor et par håndfulde virksomheder er med. Han understreger samtidig, at arrangementet er åbent for alle erhvervsfolk, og at man kan deltage på en gæstebillet, hvis man ikke er med i et af de lokale erhvervsnetværk.

Afslutningsvist oplyser han, at interesserede fortsat kan nå at skaffe sig en plads til arrangementet, der foregår hos Cykelpartner den 12. september kl. 15-17. Tilmelding foregår via SET’s hjemmeside og er nødvendig af hensyn til forplejningen undervejs i arrangementet.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk