31 erhvervsfolk til PR arrangement i Glyngøre

Foto: TR Consult
ERHVERV:

Mandag aften havde 31 erhvervsfolk trodset det gode sommervejr og bevæget sig indenfor i JAMO-huset i Glyngøre for at få gode råd om PR af eksperten Jeannette Refstrup. Allan Bøgild fra Bogild IT i Roslev var en af de mange erhvervsfolk, og han var godt tilfreds med aftenens udbytte:

’Det var spændende at høre om PR set fra en journalists øjne’, begynder han. ’Jeg gik hjem med en masse god inspiration og var samtidig glad for at høre, at min ind-sats omkring Gamer PC’ere, ser ud til at være helt rigtig’, slutter han med henvis-ning til, at Jeannette Refstrup afsluttede aftenen med at komme med gode råd til nogle af de fremmødtes hjemmesider.

Også arrangementets tovholder, Thomas Rosenkrands fra TR Consult, var tilfreds med aftenen:

’At vi kan tiltrække 31 erhvervsfolk sådan en mandag aften vidner om, at vi har valgt det helt rigtige emne. For selvom de lokale erhvervsnetværk i både Balling, Jebjerg, Glyngøre og Roslev var direkte inviterede, er det ikke givet, at tilslutnin-gen bliver så stor’.

Han forklarer videre, at også medlemmer fra erhvervsnetværket i Durup samt en håndfuld folk udenfor erhvervsnetværkene deltog i arrangementet.

Baggrundsinfo: PR arrangementet var en del af Skiveegnens Erhvervs- og Turist-centers netværksprojekt, som har til formål at etablere 4 slagkraftige erhvervsnet-værk inden udgangen af 2016. Projektet støttes økonomisk af Skive Kommunes Vækstpulje og LAG Skive-Viborg

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk