25 virksomheder satte fokus på forretningsudvikling

Foto: Pixabay
ERHVERV:

Selv i tider med Corona og forbud mod møder over 10 deltagere er det vigtigt også at kigge fremad.

Derfor havde Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter sammen med Teknologisk Institut lavet et fysisk temamøde om til et webinar.

Overskriften var hvordan virksomheder kan bygge mere service på deres produkter, og dermed dels tage en højere pris, dels få højere loyalitet fra kunderne.

25 industrivirksomheder fra hele landet havde d. 2. april valgt at bruge 1½ time på at blive klogere på forretningsudvikling i form af et webinar med spændende oplæg fra forskellige oplægsholdere fra Teknologisk Institut.

- Selvom vi er i en krisetid, så var der stor interesse for vores webinar og det tyder på at virksomhederne også tænker langsigtet, selvom de driftsmæssig måske er under pres. Det er dejligt for der kommer jo også en tid efter corona udtaler erhvervskonsulent Mikael Oddershede, fra SET.

Temamødet foregik virtuelt og var lavet som et webinar. Denne form for virtuel undervisning har vundet stor fremgang under coronakrisen. Til dagens temamøde havde deltagerne både mulighed for at skrive spørgsmål, bede om ordet og der var masser af god dialog selvom deltagerne ikke var samlet fysisk.

- Vi har tidligere arbejdet med webinarer, og det har altid fungeret godt. Det har selvfølgelig sine begrænsninger, men giver mulighed for at gennemføre korte og effektive workshops, hvor man ikke behøver mødes. Det er en form, vi arbejder meget med lige nu” udtaler Troels Behrenthz Andersen, innovationskonsulent fra Teknologisk Institut.

Virksomhederne blev introduceret til Servitize.DK-konceptet som handler om at bygge mere service på sit produkt, og dette kan have mange udgaver: Et eksempel er at man begynder at lave service aftaler med kunderne, måske endda ved at indsamle data fra maskinerne sammen med kunden, og på den måske forudsige behov for vedligeholdelse, for eksempel hvis maskinen begynder at have flere vibrationer.

- Servicekonceptet er meget interessant for danske industrivirksomheder, da der er et kæmpe potentiale i at udvikle, konceptualisere og sælge services. Formålet er bl.a. at øge virksomhedernes indtjening og skabe vækst med nye forretningsmodeller,” forklarer Troels Behrenthz Andersen, der er en af de udøvende konsulenter i Servitize.DK-projektet, som er finansieret af Industriens Fond.

De deltagende virksomheder fik i afslutningen af webinaret præsenteret mulighederne for at arbejde videre med at udvikle deres forretningsmodel. Her er hjælp at hente ved både Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter og Teknologisk Institut. Der var stor interesse for de deltagende virksomheder i at arbejde videre med Serviceøkonomi.

- Er man som virksomhedsejer interesseret i at prøve kræfter med servicekoncepter kan man altid henvende sig til Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter. Vi kan give sparring og vejledning og hjælpe virksomheden videre med målrettede udviklingsforløb ” udtaler erhvervskonsulent Mikael Oddershede afslutningsvis.

 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk