Mens en del af Team coloQuick kørte Fyen Rundt, blev det til endnu et topresultat for Team coloQuick, da Mads Corell kørte en andenplads hjem i A-løbet i Ordrup. Det var Corells bedste resultat i denne sæson, og det understreger endnu engang, at alle ryttere på holdet er i superform. Sportsdirektør Ricky Enø er dog også yderst tilfreds med den blot 19-årige rytters resultat.
"Jeg er rigtig glad for, at Mads Corell endelig kom på podiet i går. Han sidder med to Trefor-Blue Water og andre konkurrenter, så det var en svær situation for ham. Vinjebo kører alene hjem, også Corell rykker så fri sammen med Gregaard, hvor han slår ham i spurten. En flot insats af den unge rytter"
Mads Corell og Team coloQuick skal igen i weekenden i aktion, hvor der både er DM i holdløb samt Post Cup på programmet.