Kamp forsvarer ungdomstrøje på 4. etape af Post Danmark Rundt

Foto: Team coloQuick
Cykling:

4. etape af Post Danmark Rundt blev en kort og hurtig affære, hvor feltet holdt et udbrud i kort snor på de 120 kilometer fra Slagelse til Frederiksværk. Farten var høj på hele etapen, og den forventede massespurt blev vundet af Matti Breschel. Alexander Kamp og Mads Würtz fra Team coloQuick sad med hovedfeltet hjem, og kamp forsvarede dermed sin ungdomstrøje.

Etapen i dag udviklede sig faktisk, som vi havde regnet med. Der kørte et udbrud afsted og omkring Sorø blev der for alvor lukket op i feltet. Derfra kørte vi 50-60 kilometer i timen resten af etapen. Würtz punkterede endnu en gang i finalen, og kæmpede for at komme op, og han nåede lige akkurat bagerste ende af feltet. Kamp blev lukket lidt inde, og endte midt i feltet. Ellers er der vist ikke det store at sige om etapen,” fortæller sportsdirektør Ricky Enø, der nu ser frem mod aftenens enkeltstart.

”I aften skal Würtz og Kamp give den fuld gas. Kamp skal ud og køre sit livs enkeltstart for at forsvare ungdomstrøjen, og det samme gælder egentlig for Würtz. Vi ved, at han er god på en enkeltstart, og med hans form lige nu, så tror jeg på et topresultat. Det er selvfølgelig et stærkt felt, men jeg tror på, at han kan køre en top 10-placering hjem, hvis han rammer dagen. Det vil være et flot resultat,” lyder det fra Ricky Enø.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk