Syndefuld Søndag i misundelsens tegn i Vor Frue Kirke

BYEN:

Vor Frue Kirke danner de smukke og stemningssættende rammer, når MUSE®UM den 14. maj inviterer til 'Syndefuld Søndag' - en aften, hvor synden er i fokus fremfor frelsen.

Kunstner Katja Bjørn og præst Mads H. Callesen vil indtage prædikestolen i Vor Frue Kirke, og give hvert deres bud på en misundelsesprædiken.
Derudover vil aftenen byde på musikalske fortolkninger af dødssynden udført af kirkens organist Morten Ladehoff samt en trio bestående af Alfred Nielsen, Nikolaj Dyhr og Asger Klinkby.
Aftenen vil fortsætte i Sognegården, hvor museet er vært for fristende og søde syndigheder til aftenskaffen samt debat om misundelsens væsen styret af Katja Bjørn og Mads H. Callesen. 

I anledning af udstillingssamarbejdet DE SYV DØDSSYNDER har de deltagende syv kunstmuseer afholdt Syv Syndefulde Søndage, og den sidste i rækken bliver i Skive den 14. maj. Projektet er et samarbejde med Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, og har resulteret i syv markante udstillinger fra øst til vest i Region Midt.

I Skive er dødssynden misundelse blevet fortolket af Katja Bjørn, som har skabt to videoinstallationer specielt til Skive. Værket ”The Pleasure of Envy” er begravet i jorden mellem Skives to kirker i midtbyen, og værket ”Envy My Beloved” tager form som en loftprojektion i kuplen inde i SønderCentret. Begge værker kan opleves til og med søndag den 28. maj 2017, hvor alle syv udstillinger lukker.

Deltagelse til Den Syndefulde Søndag er gratis, men tilmelding nødvendig.
Send din tilmelding til timk@skivekommune.dk

For mere information om udstillingen kontakt venligst:

Museumsinspektør Tilde Mønsted
T: 9915 6916
E: timk@muserum.org

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk