I forbindelse med Open by Night i Skive, fredag den 3. maj, kan du opleve kunstner-kister hos Boudigaard Begravelse.
"Jeg har altid ønsket, at være med til at afmystificere døden og tabuet omkring døden"
Det gør Boudigaard Begravelse bla. ved at indrette forretningen som de gør – åbent – venligt – smagfuldt og moderne.
"Det er åbenbart svært, selvom vi er blevet meget bedre til at snakke om døden. Men vi bliver jo nok aldrig helt fortrolige med, at vi en dag skal dø. Der er jo mange ting og mange spørgsmål der melder sig." fortæller Søren Boudigaard.
I 2010 fik galleriejer Thorkild Norup Bundgaard Nielsen indehaver af Galleri NB i Viborg ideen til at lade forskellige kunstnere udsmykke deres egen kiste.
Boudigaard Begravelse har vækket projektet til "live" igen og byder indenfor den 3. maj klokken 17.00, hvor galleriejeren bag, vil introducere projektet og fortælle, hvordan han fik ideen og hans baggrund for at lave udstillingen.
Boudigaard Begravelse er værter med lidt til ganen og alle der har lyst er velkomne.