Lokalplan over Åplanen er vedtaget

BYEN:

Byrådet har, i henhold til Planlovens § 27, den 6. oktober 2015 vedtaget lokalplan nr. 267 - Åplanen - Sti og bro over Skive Å, samt tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013-2025 endeligt

Der kan klages over den endelige vedtagelse – inden 4 uger fra afgørelsen er meddelt.
Efter udløb af klageperioden kan lokalplanen ikke længere påklages.

Klagevejledning for endelig vedtagelse af lokalplan

Afgørelsen kan i henhold til planlovens § 58, stk. 1 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.
Det vil sige, at du kan klage, hvis du ikke mener, at Skive Kommune har haft lovhjemmel til at træffe en afgørelse. Du kan derimod ikke klage over, hvis du mener, at Skive Kommune burde have truffet en anden afgørelse.

Enhver med retlig interesse i sagens udfald, er klageberettiget efter planloven.

En klage skal, i henhold til planlovens § 60 stk. 2, indenfor 4 uger fra offentliggørelsen af den endelige vedtagelse af lokalplanen, ske via Klageportalen, som du finder link til i boksen 'Klage vedrørende lokalplaner'. Du logger på ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

Klage vedrørende lokalplan

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Efter udløb af klageperioden kan afgørelsen om endelig vedtagelse af lokalplanen ikke længere påklages.

Hvis Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsen er modtaget.

Skive Kommunes lokalplanportal

Oversigt over alle lokalplaner

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk