Hvor længe er det siden, du har talt om din seksuelle sundhed?

BYEN:

Som noget nyt har Sundhedscenter Skive i år meldt sig på banen i Uge Sex for at sætte fokus på seksuel sundhed for borgere, der lever livet med sygdom eller fysiske skader. I den anledning inviterer Sundhedscentret alle voksne borgere i Skive Kommune til åbent hus onsdag d. 10. februar kl. 16-18.


I tidsrummet kl. 16.00-18.00 vil der være mulighed for at gå rundt til følgende boder:

  • Mød sygeplejerske, sexolog og indehaver af forretningen Else O., Else Olesen.
  • Mød sexualvejleder i Skive Kommune, Ane Lise Eskildsen.
  • Mød Hjernesagen og få en snak om hjerneskade og seksualitet.
  • Mød Hjerteforeningen og få en snak om hjertesygdom og seksualitet.

Der er også mulighed for at høre to spændende oplæg:

Kl. 16.15-16.45 - Sammenhængen mellem kronisk sygdom og seksualitet v/klinisk sexolog og fysioterapeut Hanne Pedersen, Sundhedscenter Skive.

Kl. 17.00-17.30 - Seksuelle problemer og behandlingsmuligheder v/ledende overlæge Astrid Højgaard, Sexologisk Center Ålborg

Lad os bryde tabuet om seksualitet

Som en optakt til Uge Sex har alle sundhedsfaglige medarbejdere i Sundhedscenter Skive modtaget undervisning i at kunne tage en kort snak om seksuel sundhed.

Sundhedscenter Skive håber, at kampagnen i Uge 6 kan være med til at bryde tabuet i forhold til at åbne op og tale om seksualitet som en vigtig del af vores sundhed og trivsel. Mange borgere vil gerne tale om udfordringer i samlivet og seksuelle vanskeligheder i forbindelse med eksempelvis sygdom, men de har svært ved selv at tage emnet op.

I selve kampagneugen vil alle medarbejdere i Sundhedscentret bære en badge med sloganet ”Har du et godt 6liv” og tale om seksuel sundhed, hvis borgeren ønsker det, samt henvise til en gratis og uforpligtende samtale hos sundhedscentrets kliniske sexolog ved behov.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk