Kvinder i islam og islamisk feminisme foredrag på Skive Bibliotek

BYEN:

Tirsdag aften den 12. januar (kl. 19.30) stiller Jesper Petersen skarpt på: Kan Koranen fortolkes kvindefrigørende? Muslimske feminister svarer ja til det spørgsmål. Kvindekampen i islam og Mellemøsten er lige så gammel som i Vesten.

Foredragsholderen, Jesper Petersen, er ekstern lektor på Danish Institute for Studies Abroad og har speciale i islamisk feminisme og sharia. Foredraget arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet i Skive. I september 2015 gæstede Jesper Petersen Skive Bibliotek og fortalte særdeles kompetent og indgående og baggrunden for Islamisk Stats opståen og det Arabiske Forår.

Enkelte kvinder i Mellemøsten er endda gået så langt, at de omtaler Allah som hende. Kvindeoprøret startede i 1980’erne men har siden årtusindeskiftet taget fart. I dag fremsætter muslimske feminister deres krav med selvtillid og ofte yderst provokerende. Amina Wadud sendte eksempelvis chokbølger gennem den muslimske verden, da hun i 2005 afholdte sin første fredagsprædiken i en kirke i New York foran en blandet forsamling af både mænd og kvinder (muslimske mænd beder traditionelt ikke bag kvinder).

Senere har kvinder lavet aktioner, hvor de besætter mændenes bederum i moskeerne. I dette foredrag fokuserer jeg på hvordan det er muligt at fortolke Koranen og Muhammeds liv feministisk, og jeg fortæller om den nyeste udvikling på området. Ydermere skal I høre om kvindernes aktivisme og et bud på hvad fremtiden vil bringe.

Foredraget holdes på Skive Bibliotek

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk