Erhvervs- og vækstministeren så på vækstmuligheder i Skive

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen
Foto: Skive Kommune
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen
BYEN:

Skive Kommune ønsker at ændre et areal på Viborgvej fra landzone til byzone, for at gøre det muligt at opføre etagebyggeri på 3 og 4 etager på grunden med udsigt over Skive fjord. Naturstyrelsen har dog gjort indsigelse med henvisning til, at arealet ligger indenfor kystnærhedszonen.

Hvis vi skal skabe vækst og udvikling, så har vi brug for at kunne udnytte de ressourcer, vi har. Når nogle kæmper imod at bløde op for planloven, så virker det ærlig talt som om, at de forestiller sig, at alt udenfor de store byer er ene uspoleret natur og uberørte kyststrækninger. Men her er der altså tale om byområder, som vi ønsker at udvikle ligeså vel som man gør det i de store byer, siger borgmesteren. Derfor var ministeren inviteret med på Viborgvej 77, for at se det areal som Skive ønsker at bygge på.

- Jeg vil gerne give kommuner meget større selvbestemmelse, når det gælder byggeri i nærheden af kyster, siger Troels Lund Poulsen og henviser til, at regeringen kommer med et udspil i oktober. Udspillet skal give kommunerne større frihedsgrad og være med til at skabe vækst i hele Danmark. Ministeren påpeger, at Naturstyrelsen handler i forhold til gældende regler, som han dog ønsker at få ændret.

Inden besøget på Viborgvej holdt borgmesteren og ministeren møde på borgermesterkontoret. Her var der tre overordnede emner på dagsordenen, hvor planloven var et af dem. I forbindelse med planloven blev ministeren præsenteret for visionen for udviklingen af Skive by, BIG Blue Skive 2040. Et storstilet byudviklingsprojekt, som har til mål at udnytte byens naturlige blå ressourcer ved fjorden og åen for at gøre byen mere attraktiv for tilflyttere. Derudover havde ministeren stor interesse i Greenlab og det blev aftalt, at borgmesteren og ministeren mødes i nær fremtid for at drøfte det nærmere. Sidste punkt på dagsordenen var udflytning af statslige arbejdspladser til midt/vest området.

Ministeren besøger udover Skive både Silkeborg og Viborg i dag, som også har problematikker med planloven.

 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk