Onsdag morgen inviterede borgmester Peder Christian Kirkegaard kommunens virksomhedsejere og -ledere til nytårskur.
Det er nyt at borgmesteren afholder nytårskur for lokale virksomhedsejere og -ledere, men med omkring 100 deltagere, startede det ud som en succes.
Efter en lækker morgenmad inviterede Peder Christian Kirkegaard i biografen. Her præsenterede han kort nogle af højdepunkterne fra 2015 hvorefter han rettede opmærksomheden på 2016, og gav nogle bud på noget af det, som året forventes at byde på for Skive Kommune.
Arrangementet sluttede af med et oplæg om Doven Energi fra den lokale Thomas Grønnemark...som faktisk slet ikke var så dovent endda.