Så er der igen godt nyt fra BKL bokseafdelingen.
Efter beviset i går på at seniorarbejdet giver frugt - Ditlev Rossings guldmedalje ved Jyske Mesterskab 10 uger efter guldmedaljen ved Det Danske Mesterskab - kan BKL så med stolthed igen komme med en rigtig god nyhed.
Denne gang fra U/afdelingen. En ung og meget tung dreng startede i efteråret 2010 i BKL, U/13 afdelingen med det ene formål at komme og få noget motion. Kun 9 år gammel og med en vægt der dengang var 8 kg over det hans vægt er i dag, hvor højden dog frem til i dag er blevet øget med næsten ½ meter.
Nu, knap en måned før han fylder 15, er Thorbjørn Boudigaard blevet udtaget til træningssamling i Høje Taastrup med landsholdsbokserne.
Sidste weekend i februar, får han debut på U/17 landsholdet i Ringsted mod Sverige. Måske ender det ud i en dobbeltlandkamp med kamp allerede dagen efter.
Det kan man da vist godt kalde en solstrålehistorie, eller skal vi kalde det en kamp, hvor viljen vandt. En opadgående stabil træningsindsats har båret frugt. Hans træning sammen med holdet 4 gange ugentligt og flere andre gange sammen med Ditlev og få andre BKL-boksere har virkelig givet resultat.