Til weekendens Vestjysk Boxcup 2016, i Holstebro, blev det til gode resultater til Bokseklubben Nordsalling.
Den eneste mand i ringen, lørdag, var Jakob Grønbæk, 63 kg., der mødte Niki Møller fra Varde AK. Det blev en tæt kamp, hvor Jakob boksede teknisk godt, men fik slået for lidt. Trods nederlag, på 3-0, viste Jakob positiv fremgang.
Søndag mødte Jens Kristian Kristensen, 75 kg., Nicklas Kirdof fra Nykøbing Falster BK. I de to første omgange boksede Jens Kristian efter planen, men tredje omgang blev noget rodet. Jens Kristian vandt klart 3-0.
Danny Jensen, 60 kg., var også klar søndag og mødte Adrian Haug fra Pors Norge. Danny kom godt fra startm og vandt de to første omgange. Nordmanden Adrian lavede taktikken om i tredje omgang, men forgæves, og Danny vandt 3-0.
Oleg Moshkivskyy, 69 kg, mødte Paradis Rus Castro fra BK Sct. Jørgen Holstebro. Det blev en meget tæt og hård kamp, hvor der blev givet og taget. Oleg manglede kondition og dette gav udslaget - Oleg tabte 3-0.
Efterfølgende blev Danny Jensen kåret til bedste fighter, og dermed blev det til en pæn titel, to guldmedaljer og en sølvmedalje.