Diplomstævne afholdes i BK Limfjord

Boksning:

Det er med store forventninger at vi ser frem til diplomstævnet i BK Limfjord på lørdag. Ikke mindre end 60 boksere har meldt deres ankomst. Fra Frederikshavn i nord, Vejle i syd til Odense i øst og Lemvig i vest og kommer bokserne denne gang til Skive for at deltage i vores arrangement. Tidligt lørdag morgen skal kaffen og morgenbrødet være klar. Efter vejningen og matchningen starter kampene, og der bliver nok bokset til omkring kl. 16 i lokalet.
Fra BKL kommer to boksere i kamp denne dag, nemlig Jeppe Birk Overgaard og Kristoffer Kjær. En ny regel betyder at boksere under 5 kampe gerne må bokse diplomkampe, for at få lidt ringrutine, så derfor skal Kristoffer igen i en diplomkamp. Der er efterhånden ved at være rigtig mange på kampholdet, hvor disse aspiranter også snart forventes at indtage en plads med startbog. En tidligere KE elev, Daniel Hjort Tjørnelund er en af de mange boksere, der også snart er kampklar. Et spændende forår venter vi i BKL´s bokseafdeling.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør

mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk