Boksere er igen klar til stævner

Boksning:

I den kommende weekend skal Magnus Birk Overgaard og Mads Bejder Christensen af sted til henholdsvis BK Nordsallings stævne og Hvidovre Box Cup.

Magnus Birk Overgaard skal på lørdag i ringen i Fursund Hallen ved BK Nordsallings stævne. Her skal Magnus bokse revanche mod Heidar Chaker fra Post CV Heide. Magnus gjorde en flot kamp i Marner mod tyskeren og det blev en meget lige pointafgørelse, der gav tyskeren sejren. Der er lagt op til en hård kamp i Selde på lørdag og Magnus er klar.

Thorbjørn Boudigaard skulle også have været med til dette stævne, men modstanderen meldte fra, så revanchen udeblev i denne omgang for Thorbjørn. Ærgerligt da kampen ved Marner BoxGala var meget lige, og Thorbjørn godt ved, hvad der skal til for at få en sejr i hus. Klubben har derfor prøvet at matche Thorbjørn i Hvidovre, men vægtklassen og alderen er igen en hindring. Thorbjørn får igen en friweekend fra kamp.

Mads Bejder Christensen skal, som udtaget, til Team Jabu’s hold med til Hvidovre Box Cup. Her er der ca. 300 deltager til årets boxcup, hvilket er mere end der har været de senere år.

Mads er fit for fight og meget opsat til weekendens turnering i hovedstaden. Der er mange nationaliteter tilmeldt til HBC, og der kan blive en del forskellige grupper i vægtklasserne.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk