Så er holdet fra Bokseklubben Limfjord (BKL) klar til DM. Dog med en enkelt undtagelse, Daniel Hjort Tjørnelund, der under Hancock Box Cup blev skadet over venstre øje, og derefter syet med to sting.
Desværre holdt øjet ikke ved den næste sparring, og dermed bliver Daniels næste kamp først ved Vestjysk Box Cup den anden weekend i december.
U/15 sværvægt Thorbjørn Boudigaard direkte i finalen mod Mathias Hansen fra Felsted. Revanche til gode, da Mathias to gange har vundet over Thorbjørn.
U/17 weltervægt Magnus Birk Overgaard, der er i gruppe med EM bokseren Oliver Meng fra Gilleleje, Jonas Sjøgren fra AK Olympia Odense og Mathias Sørensen fra Hadsumd. Magnus har ikke tidligere mødt nogle af de tre boksere.
U/19 Letweltervægt Mads Bejder Christensen der er i gruppe med følgende boksere: Arman Amini fra Køge, Michael Behnami, Randers BM, Islam Zapulaev, Herning, Michael Sabbah, Valby, Hadi Halem fra CIK og endelig Jack Jessen fra Felsted.
Senior sværvægt Ditlev Rossing der er direkte i finalen mod Alexander Dukic fra Hvidovre. Ditlev besejrede Alexander i sidste sæson, hvor han gik en vægtklasse op og boksede sig til en sikker sejr i Frederikshavn.
Bokserne starter fra BKL kl. 6.45 på fredag, da vejningen for de første allerede er fredag middag kl. 12 i Gilleleje.