Vellykket weekend med atletik på Spar Nord Arena

Atletik:

Atletikstævnet VDMU blev i weekenden afviklet på Spar Nord Arena. Og det blev til endnu et vellykket arrangement blandt andet takket være de mange frivilliges indsats, for at skabe de gode rammer, udtaler Skive Ateltik- og Motionsklub.

To dage med masser af flotte præstationer blev det til på en lørdag med strålende solskin og en efterfølgende søndag med både regn og modvind.

Amalie Brammer Kristiansen forbedrede en 40 år gammel seniorklubrekord med tiden 12,39 på 100 meter og kan nu kalde sig Skive Ams hurtigste kvinde.

Jakob Rose-Hansen nappede sølv på 300 meter-banen i tiden 41.07s.

Der var også sølv til 4x100 meter holdet i tiden 50.74s. De fire løbere var Ali Basim Al-Timimi, Ala Alfred Mikkelsen, Jakob Rose-Hansen og Noah Birk Meissner.

Noah Birk Meissner sikrede også Skive den første guldmedalje i hæk med en flot sejr på 300 meter hæk i tiden 44.64s. ogen bronzemedalje blev det desuden også til i spydkast.

I spydkast var der sølv til Amalie Qvistgaard efter et kast på 24.57 meter.

Stangspring gav sølv til Christop August Lund for 2.70 meter.

Sebastian Skouboe vandt sølv i længdespring i juniorklassen med 5.16 meter.

Oliver Kirial hentede sølv på 800 meter i tiden 2.14.05 min.

Rasmus Rose-Hansen tog guldet i juniorklassen på 800 meter i tiden 1.57.98 m.

Iben Dahl, Stoholm mestrede 16.92 meter i diskos og løb dermed med guldet.

I hammerkast tog Annika Larsen Husted guldet. I vægtkast blev det ligeledes til guld og ny personlig rekord desuden tog den ihærdige pige sølv i diskoskast.

Hos kuglestøderne blev det til bronze for den 12-årige Kamilla Finnerup Mathiasen med flotte 7.61 meter og dermed en personlig rekord.

I stafet var der guld til 3x stafet til Skives drenge Skives Vestdanske 2017.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk