Ny Skive-løber Sissel Møller imponerer med dansk mesterskab

Atletik:

Skive AMs nye løber Sissel Møller imponerer med dansk mesterskab på 10 km i U23 klassen.

Navnet Sissel Møller var ganske ukendt for mange, da det dukkede op på startlisten til årets danske mesterskaber på 10 km - men nøjagtig 36.10 min senere var ingen i tvivl om hvem den rødblusede løber fra Skive AM var. Hun kom ind på løbets 6. plads - og som bedste U23 løber. Tiden 36.10 min er ny U23 rekord i Skive AM og blot 3 sekunder fra Luise Sønders seniorklubrekord.

Og hvem er Sissel Møller?
Hun er "ægte" skibonit - har taget HHX på Skive Handelsskole, dyrket fitness i mange år, men valgte sidste år at bosætte sig i familiens "bolig" i Spanien. Her har hun fået job i et fitnesscenter. Sidste efterår deltog hun i et løb og vandt. En lokal træner spurgte om hun var interesseret i at komme til at træne efter et program og det indvilligede hun i. Siden er det gået hurtigere og hurtigere for den 21 årige løber - senest blev det til en 22. plads ved de spanske mesterskaber i cross. Løbet i Middelfart var hendes debut i Danmark. I næste weekend løber hun DM kort cross i Århus - og så går turen igen sydpå til boligen.

Stort tillykke til Sissel med det danske mesterskab.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk