I weekenden blev årets Danske Mesterskaber, i atletik, afholdt - og det blev til to bronzemedaljer og flotte præstationer.
To bronzemedaljer blev medaljehøsten ved årets Danske Mesterskaber. Morten Dalgaard Madsen sikrede den ene medalje på 200m i tiden 21.35s, og Søren Rahbæk den anden på 110m hæk i tiden 17.61s.
Sissel Møller besatte 4. pladsen på 5000 m, i ny personlig rekord på 17.21.16min. Også Morten indkasserede en 4. plads på 100m i tiden 10.73s.
Nina Skov sluttede på en 6. plads i hammer med 46.90 og 14.52 i vægtkast. Det rakte til en 5. plads.
Amalie Brammer løb 100m i tiden 13.13s og 200m i tiden 26.72s, mens Dennis Skødt løb 11.44s på 100m og 200m i 24.00.
Endelig sluttede Maja Frederiksen på 5. pladsen i spydkast med 36.64m.