Workshop: Lad ikke din telefon stjæle din dyrebare tid

Foto: Per Nielsen
Uddannelse:

Tid er noget af det dyrebareste, vi har. Alligevel klatter mange af os, uden egentlig at ville det, masser af den væk, mens vores opmærksomhed er fanget af vores smartphone eller computer.

For nylig fortalte musikeren Mads Langer offentligt om sin tid som digital junkie, hvor han hver dag brugte 4-6 timer på digital junkfood, før han indså, at det gjorde ham mere og mere fraværende i sit ”rigtige” liv. Så reagerede han og fik skåret sit forbrug markant ned.

Flere og flere synes ligesom Mads Langer, at det digitale har taget overhånd, og det er baggrunden for en workshop, der bliver holdt to gange i weekenden 13.-14. oktober, begge dage klokken 10-16. Lørdag på Regnbuefabrikken i Brabrand, og søndag i House of U, Væselvej 114 i Skive.

Bag workshoppen står hypnoterapeuterne Gunvor Videsen fra united4u i Brabrand og Per Nielsen, som har drevet klinikken Potentialis i Skive siden 2012.

-Nogle er i stand til – ligesom Mads Langer – at ændre deres vaner ved at tage en bevidst beslutning om at gøre det. For mange andre stikker afhængigheden dybere, og derfor vil vi på workshoppen blandt andet lære deltagerne selvhypnose, så de også efter workshoppen har et værktøj til at komme de uhensigtsmæssige vaner til livs, siger Per Nielsen.

-Mange tænker sikkert, ”argh, så vigtigt er det vel heller ikke”, men de ekstra timer vi bruger på de digitale medier, er måske dem, vi skulle have brugt på kvalitetstid med vore nærmeste, til at komme ud i naturen, motionere eller få lavet noget ordentlig mad. Og så kan det pludselig være årsag til, at vi ikke har ret meget energi i hverdagen og har svært ved at være nærværende. Det er virkelig alvorlige konsekvenser, og for mange bliver det her problem større og større, påpeger Per Nielsen.

-Vi forestiller os selvfølgelig ikke, at folk helt skal droppe de digitale medier. Det, vi hjælper dem med, er at tage styringen tilbage, så de selv kommer til at bestemme, hvor meget de ting skal have lov til at fylde i deres liv, siger hypnoterapeuten fra Skive.

Tilmelding til workshoppen skal ske til Per Nielsen senest søndag den 7. oktober.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
23. august 2019, 09:00
For et halvt år siden lancerede DAT et nyt tilbud til studerende og seniorer. Hen over sommeren har 9% flere studerende og 32% flere seniorer rejst på ruten mellem Midtjylland og København.
19. august 2019, 11:00
Fra torsdag, den 22. august, til lørdag, den 24. august, er der byfest i Søby-Højslev. Det bliver tre dage med fart på og masser af aktiviteter.
23. august 2019, 09:00
Coop Danmark tilbagekalder Coop Hamburgerryg pga. enkelte pakninger med gule pletter.
14. august 2019, 11:00
Hank op i kollegaen, tag din gamle klassekammerat under armen og kom på Elværksgrunden den 23. august til en omgang god musik og konkurrenceprægede aktiviteter.

Find virksomhed
Søg her
Worm Photo Fotograf Skive
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring