Det har Bjerget Efterskole erfaret de senere år, og udsagnet bakkes også op af Rockwool Fondens Forskningsenhed.
”Vi ser især, at middelgruppen og de dygtige elever bliver løftet i de små klasser. Dem, der ellers ville blive overset, fordi lærerne altid ville fokusere på de svageste. Både de svageste og middeleleverne siger selv, at deres karakterer stiger radikalt, mens de er her. Det løft kan vi jo ikke se hos de dygtigste, hvis de ligger på et 12-tal i forvejen, men de er klart hjulpet, hvis de kan begynde på gymnasiet efter sommerferien og være på forkant helt frem til jul. Det gør jo starten på gymnasiet noget nemmere. Især hvis der er andre fag, de ikke er lige så gode til”, fortæller forstander Steffen Krøyer, der i øvrigt mener, at det bare er sund fornuft, at elever lærer mere i små klasser.
Som noget nyt garanterer skolen derfor nu, at der altid er to lærere på i de boglige fag, hvis klassen har mere end 15 elever. Skolen har aldrig mere end 20 elever i en klasse. Et tiltag, der står i klar modsætning til de mange store skoler og ditto klasser i kølvandet på folkeskolereformen og som samtidig gør, at lærernormeringen på Bjerget Efterskole nu er ligeså god som på en specialskole.
”Jeg er selv med som andenlærer i 10. klasses matematik. Og det er helt tydeligt, at når stoffet er gennemgået, så går eleverne bare i gang med deres opgaver. Der er en naturlig summen, og det er der over hele skolen, når eleverne arbejder. Hvis der er nogen, der har et spørgsmål, kan vi hjælpe dem med det samme, og det gør, at de kan blive i deres workflow og komme videre. Ingen når at blive utålmodige og falde hen og måske selv begynde at sætte noget i gang, der forstyrrer de andre elever”, fortsætter Steffen Krøyer.
Er glade for at gå i skole
Han fremhæver, at alle elever på efterskolen er glade for de boglige fag, og at nye elever altid nævner, hvor højt niveauet er. Også selv om skolen går efter gennemsnitseleverne og ikke rekrutterer særskilt blandt eliten.
En af de elever, der har haft glæde af de små klasser på Bjerget Efterskole er Linea Overgaard i 9. klasse.
”Jeg har altid været god i skolen og har tit siddet og kedet mig. Derfor håbede jeg, at jeg også kunne få glæde af at gå i en lille klasse, ligesom skolen sagde. Men jeg troede egentligt mest, at det ville være en fordel for de mindre gode elever. Jeg er blevet meget overrasket over, hvor stor betydning de små klasser også har haft for mig. Nu når jeg meget sjældent at kede mig i timerne. For når jeg er blevet færdig med mine opgaver, får jeg bare nogle nye. Det er tit nogle flere spørgsmål, jeg skal svare på”, fortæller hun.
Selv om Linea er en af de dygtige elever, oplever hun også, at hun bliver løftet i forhold til de emner, hun har svært ved.
”Jeg er rigtig god til matematik, men kan nogle gange godt blande begreberne sammen i dansk. Før havde jeg ikke helt styr på forskellen på en kronik og et essay, men det har jeg fået styr på her, fordi lærerne har bedre tid til at forklare det for mig”, fortsætter hun.
Steffen Krøyer er ikke bekendt med, at andre skoler arbejder bevidst på at styrke eleverne i små klasser. Snarere at andre skoler gør alt, hvad de kan for at undgå små klasser.
Det er endnu for tidligt at komme med en samlet statistik for, hvor meget karaktererne på efterskolen er steget, efter skolen begyndte at arbejde målrettet med de små klasser.
