På motorcykel gennem USA

Uddannelse:

Torsdag aften den 30. marts kl. 19.00 - 21.00 er der MC-foredrag på Skive Bibliotek. Thue, Pia, Annette og Henrik fortæller om en rejse på motorcykel på tværs af USA.

De fire rev simpelthen 7 uger ud af kalenderen for at tage på et road-trip i USA på motorcykel. Turen startede i Tampa i Florida, og gik på kryds og tværs gennem USA med slutdestination i Los Angeles.

De fortæller om at opleve alle fire årstider, sandstorm, tornadovarsler, fine snoede motorcykelveje, riverrafting, nationalparker og meget mere på få dage. Foredraget krydres med massevis af flotte billede.

Rejsekammeraterne Henrik Svendsen, Pia Lundgaard Jensen, Annette Svendsen og Thue Lundgaard planlagde turen over et års tid. Det hele startede med, at Thue spurgte, om nogen kunne tænke sig at komme med på en tre ugers motorcykelferie i en række af staterne i USA.

Men det greb hurtigt om sig, og det viste sig, at tre uger var alt for lidt til at udleve de fire MC-entusiasters drøm om at opleve USA på to hjul, så det endte med, at de i fællesskab planlagde rejsen med afgang fra Tampa og videre til bl.a. New Orleans, danskerbyen Elk Horn, nationalparken Yellow Stone, San Fransisco - og til slut Los Angeles. De valgte at tilrettelægge turen selv og købte brugte motorcykler i Tampa fremfor at leje eller sende egne motorcykler med containere.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk