Hjernerystelse – det skjulte handicap: Foredrag ved Thorkild Rasmussen

Foto: Skive Bibliotek
Uddannelse:

Næsten alle som får en hjernerystelse eller andre skader på hjernen får problemer med synet. Foredrag ved Thorkild Rasmussen 12. oktober kl. 19-21 på Skive Bibliotek.

Dobbeltsyn, desorientering, svimmelhed, samt ubehag og hovedpine ved læsning og skærmarbejde er alle meget almindelige symptomer. Symptomer på at hjernens synsfunktioner er påvirket!

Den besked de fleste patienter med disse symptomer får, er at gå hjem og hvile. Og når det ikke hjælper lyder beskeden undertiden, at det kan tage langt tid og man må lære at leve med det. Patienter med disse symptomer bliver ofte mistænkeliggjorte fordi disse symptomer ikke er ”synlige”, og det etablerede sundhedssystem kan oftest ikke se, scanne eller måle omfanget af problemerne, og ved ikke hvad de skal stille op med dem.

Man kan faktisk gøre noget – og meget effektivt endda.

Neurooptometrister kan ved hjælp af træning, briller, prismer og filtre oftest afhjælpe de fleste af disse symptomer og forkorte sygdomsforløbet efter hjerneskader ganske betydeligt. Neurooptometri er så nyt i Danmark, at det ikke er en integreret del af det Danske sundhedsvæsen på samme måde som det f.eks. er i USA.

Derfor bliver det i Danmark op til den enkelte patient både at finde ud af at der findes hjælp, samt at betale for denne behandling.

Aftenens foredrag henvender sig til alle som enten arbejder med hjerneskadepatienter, eller pårørende til hjerneskadepatienter. Foredraget vil give et indblik i hvordan det er at være hjerneskadet, samt hvordan disse patienter kan hjælpes til en bedre funktion

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk