Chancevurderinger på Skive Trav d. 10. august

Trav:

Chancevurderinger d. 10. august 2015

Bent Svendsen:

Bedste chance: Begge heste kan vinde

Ændringer: kortere tjek på Igor Times

Kommentarer: 5. løb 2 Igor Times lavede en noget umotiveret galop i Billund, der kostede en topplacering, og han havde uden fejlen løbet lige op med Agenda. Han har tidligere hoppet meget, men jeg syntes, at han virker stabil for mig. Jeg korter tjekken lidt op i forhold til sidst. Han virker lynhurtig fra start og han er en vinderchance. 7. løb 1 Samson Løgstrup har været vældig fin efter nogle ændringer. Jeg kan ikke vurdere, om han kan holde spids, men det er heller ikke så vigtigt, da han går godt fra ryg. Får han spids, kører jeg et jævnt hårdt tempo, og jeg tror faktisk, at han vinder.

Knud Mønster:

Bedste chance: 3. løb 2 Get On Up - vinderchance

Ændringer: nej

Kommentarer: Get On Up var godt gående på Fyn, og hun står godt i løbet. Hun er en vinderchance. 4. løb 5 Time To Fly var fin sidst og trænede godt i lørdags. Hun skal med indvendigt og søge en triochance. 6. løb 5 The Next Big Thing gik et godt rutineløb og har siden været fin i træningen. Hun er en stor hest, så startsporet er et spørgsmålstegn. Outsider. 7. løb 10 Sweet´N Sour snød mig lidt sidst i Århus fra spids. Får nu et rygløb og virker stærk i træningen. Triochance.

 

Kasper Foget:

Bedste chance: 5. løb 5 Armani V P god triochance

Ændringer: nej

Kommentarer: Armani V P er en stor og fin hest, som gik godt i sin debut. Han skal prøve startvognen for første gang på mandag, men han virker fornuftig, så det skal nok gå. Han er en god chance. 3. løb 1 Race Chip har været bedre på det seneste, men mangler lige det sidste i at være der. Fra et fint spor håber han på en præmie. 4. løb 9 Made Shadow har haft et par gode oplevelser i formløb og virker fint gående. Fra toptillæg skal han køres med indvendigt og håbe på en god afslutning. Han er en chance fra 3-5. 6. løb 1 Top Reiter virker fin nu efter mere træning, og at vi har ramt balancen, så det ser godt ud herfra. Hun er stabil og vil gå et godt løb og være en triochance. 7. løb 2 Tabloid var der ikke det store tryk i sidst, hvor han ikke løb fremad som han skulle, da hullet kom sent i løbet. Han møder gode heste og er som bedst en lille triochance. 8. løb 5 Rydens Dreamstar er lettet 20 meter og står til at være med fremme, hvis han har det rette hoved på, men helt stabil, det bliver han nok aldrig.

Morten Friis:

Bedste chance: Flere med triochance

Ændringer: 5. løb 1 Ambrogio med små justeringer

Kommentarer: 1. løb 3 Vi Vil Gardenia gik pænt i sin debut og jeg forventer, at den er gået fre til denne start. Jeg har ikke kørt den i arbejde siden. Er en triochance. 5. løb 1 Ambrogio løber og driller mig lidt, og vi mangler stadig at finde det rette udstyr til ham. Vi ændrer nogle ting, balndt andet tjekken og håber på et fejlfrit løb. Har kapacitet til at være med fremme i fejlfri udgave. 5. løb 8 Sherry Brodda gik faktisk godt på Fyn, hvor hun efter en dårlig start blev påkørt og fik galop. Hun gik godt derefter og har siden været fin i træningen. Hun kan godt være en god triochance. 7. løb 5 Turbo Star har været fin efter pause. Spor 5 i volten er det værst tænkelige, og hun kommer til at tabe lidt fra start. Er glad for en præmie. 7. løb 13 Dries Buitenzorg står svært i løbet med spor 5 i volten, og får han en præmie er det meget flot.

Morten Juul: (hjemmeside)

5. løb nr. 6 Scotch Whisky/Rene Kjær: Er en rigtig stærk og hurtig hest, der dog løber og laver numre med os i øjeblikket. I den første start hang han lidt indad i banen, mens han i den anden start brød ud. Vi prøver at ændre lidt i forspændingen, og lykkedes det at undgå galop er han med helt fremme her. Vinderchance.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk