Årets største løbsdag på Skive Trav

Trav:

Musketerdagen.  Årets største løbsdag på Skive Trav, søndag den 24. april kl.13.15

Har I oplevet trav? – nu er chancen der. Taroks oldebarn, Barok, sponsorerer gratis entré til alle, store som små. Det bliver en festdag med underholdning for hele familien. Fantastiske væddeløb med danske og internationale stjerner, og kæmpe legeland til børnene.   

Trav kan opleves på mange måder. I kan bestille bord i vores panoramarestaurant og nyde vores store buffet, købe mad i vores cafeterier eller I kan medbringe jeres eget mad og drikke. På vores udendørsareal er der masser af borde/bænke sæt, og der kan købes fadøl og grillede pølser. Det er nemt at spille på trav, og vores spilleguides er altid klar til at hjælpe jer. Vinder du ikke i totalisatoren har vi en publikumskonkurrence, på ikke gevinstgivende spillebonner, hvor du bl.a. kan vinde partoutbilletter til Skive Festival.

Musketerdagen er dagen, hvor vi mindes 3 avlshingste, der har betydet rigtig meget for Dansk Travsport – Frosty Hanover, Lord Valentine og Pay Dirt. Sidstnævnte var bl.a. far til Danmarks mest berømte travhest nogensinde, Tarok.  Enkelte af mindeløbene har været kørt i over 30 år på Skive Trav. Dagen markerer også starten på storløbssæsonen – vi skal for første gang i 2016 se de bedste 3, 4 og 5 årige heste dyste mod hinanden i hver deres mindeløb. For de 4-årige er det for flere af hestene den første start i rækken mod det ultimative mål, Dansk Trav Derby den sidste weekend i august. Foruden de 3 mindeløb er der 9 andre fantastiske travløb på programmet, blandt andet Jubilæumspokalen, hvor de bedste ældre heste kæmper om pokalen, og forhåbentligt slår banerekorden på Skive Trav.

Vel mødt til en fantastisk dag, for hele familien på Skive Trav.

 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk