Skive deler sundhedsekspertise i Japan

Foto: Skive Kommune
Sundhed og velvære:

Besøget er et led i en aftale mellem Danmark og Japan om at udvide samarbejdet på sundhedsområdet, og de to repræsentanter for Skive Kommune skal under besøget undersøge muligheden for konkrete projekter mellem Skive og japanske virksomheder og organisationer.


- Vi er selvfølgelig meget stolte af, at netop Skive Kommune er blevet bedt om at indgå i samarbejdet, hvor det i første omgang alene er Skive og Aalborg Kommuner der er inviterede, siger formand for Sundheds-, Social- og Forebyggelsesudvalget Niels Ole D. Nielsen.

Når Udenrigsministeriets blik falder på Skive, hænger det blandt andet sammen med de tilbud Skive Kommune har på hjerteområdet, og med det tætte samarbejde kommunen er kendt for at have med hospitalet, de praktiserende læger og Hjerteforeningen.

Sundhedscenteret har i flere projekter arbejdet med netop japansk teknologi, og kommunen har da også tidligere haft besøg af japanske forskere, der ønskede at udvide samarbejdet.

- På nogle områder har vi i høj grad fælles udfordringer med Japan, så der er meget at bygge på i et samarbejde, fortæller Trine Brøcker.
- Men specielt i forhold til udviklingen af ny teknologi er Japan stadig foran. Det er blandt andet udstyr, som borgere med hjerteproblemer og KOL selv kan anvende i hjemmet for at følge egen sygdom tættere.
- Der hvor vi særlig kan byde ind, er i forhold til koordineringen mellem læge, hospital og kommune, hvor vi har et unikt samarbejde her, som japanerne er meget interesserede i at lære om, uddyber Marianne Balsby.

På besøget i Japan følges de to skibonitter med professor Birthe Dinesen fra Aalborg, der er en af landets fremmeste forskere i velfærdsteknologi. Birthe Dinesen er leder af det forskerhold, der følger de to projekter i Skive, hvor japansk teknologi bruges i Sundhedscentret.
Til juni kommer en række japanske forskere, sundhedsprofessionelle og virksomheder på genvisit i Skive, for forhåbentligt at bygge videre på det samarbejde og de kontakter, der bliver etableret i næste uge.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
14. juni 2019, 16:00
Midlertidig afspærring af kommuneveje i Glyngøre og Durup.
13. maj 2019, 09:00
Fredag den 17. maj, klokken 15.00, afholdes der koncert i Durup Anlæg.
11. juni 2019, 13:00
Fra tirsdag den 11. juni til 16. juni afholdes der Billingefest i Sparkær. Det bliver dage fyldt med aktiviteter. Denne gang er det 42. gang der afholdes Billingefest.
12. juni 2019, 15:00
Fredag den 14. juni udgives Hestedrømme 2, Tine og den islandske hest Sif. Der inviteres til bogudgivelse med åben stald/ridehal på Laanumgaard fra klokken 15.00-18.00

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring