Lokal optiker advarer mod blændende, lavthængende sol

Foto: Louis Nielsen
Sundhed og velvære:

Årstiden lige nu minder nok de fleste mennesker om den forestående søde juletid, vintermad, brændeovne og vinterdæk til bilen. Men selvom vi er godt på vej mod årets korteste, og dermed mørkeste dag, er der også i vintermånederne al mulig grund til at tage grundigt hensyn til solen.

I løbet af de kommende måneder kan den skarpe, lavthængende vintersol nemlig være en farlig modspiller i trafikken. Særligt på det tidspunkt, hvor mange mennesker pendler hjemad fra arbejde, hænger solen i vintertiden lavt på himlen, og så er faren for at blive blændet altså ekstra stor.

Hav altid et par solbriller i bilen
Et par solbriller er altså et af de absolut bedste værn mod solblænding, og derfor råder Louis Nielsen Skive og chefoptiker Niels Burchardt danskerne til altid at have et par solbriller liggende i bilen – også i de kolde vintermåneder.

- Mange glemmer, at solbriller er mindst lige så vigtige om vinteren som om sommeren. Solbrillerne vil filtrere de værste stråler væk, før de når trafikantens øjne. Derudover afhjælper de, at man kører med sammenknebne øjne, får trætte øjne og overser vigtige detaljer i trafikken, siger Pernille Lindhardt Mikkelsen, der er klinisk fagspecialist hos Louis Nielsen.

Lav sol er skyld i ulykker
Den lavthængende sol mellem vinter og forår er hvert år skyld i alvorlige ulykker i trafikken, fordi den kan blænde bilisterne på vejene. Statistik fra Vejdirektoratet viser, at alvorlige ulykker typisk sker i dagslys. I 11 procent af de alvorligste ulykker i 2017 var vejr, føre eller sigtbarhed vurderet til at være en ulykkesfaktor med betydning for ulykkens opståen. I to ud af de 175 alvorligste ulykker var blænding fra sol en direkte årsag.

Tre gode råd til at undgå solblænding fra lavthængende sol

  1. Sørg for altid at have et par solbriller liggende i bilen
  2. Vær særligt opmærksom på den lavthængende sol i eftermiddagstiden
  3. Vær opmærksom, når du kører ud af skovstrækninger eller tuneller, hvor du oplever et pludseligt skifte i lysstyrke

Du kan læse mere om bilkørsel og briller på www.louisnielsen.dk/syn-og-helbred/bilkoersel.

Louis Nielsen tilbyder lige nu halv pris på både almindelige glas og solbrilleglas, hvis man køber dem med et stel fra 795,- og opefter.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk