Kommende initiativer skal give fokus på Skiveegnen

Skivemødet:

”Om godt to måneder går det løs –” Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Skivemødet efter et pressemøde på Posthustorvet.

Skivemødet er et initiativ, fyldt med arrangementer og aktiviteter i hele Skiveegnen, som kommer til at finde sted fra den 17. til den 19. maj 2018. Formålet med initiativet er at samle Skiveegnen, og fortælle historien, til resten af Danmark, om livet uden for storbyen.

Det ligger nu fast, at Skivemødet får fire centre: Jenle, Posthustorvet, Skive Havn og Spøttrup Borg.

Posthustorvet
Torsdag, den 17. maj, vil åbne med præsentationer fra det lokale erhvervsliv – industri, håndværk og handel, uddannelsesinstitutioner, SET-præsentationer af nye tiltag, Museum Salling, m.v. på Posthustorvet.

Fredag den 18. maj kl. 12.00 åbnes torvet, hvor der opstilles ”Den lyserøde sofa”, som vil lægge ryg til alle de gode historier fra Skiveegnen – dem som gamle og unge, erhvervs- og kulturliv gemmer på. Sofaen byder alle velkommen.
Derudover gæster Rosa fra ”Bagedysten”, TV-kokken Claus Holm, samt mange andre Posthustorvet i løbet af dagen.

Jenle
Prominente folketingspolitikere og kulturpersonligheder vil tale om, hvordan der skabes en bedre sammenhæng mellem land og by, når de gæster Jenle fredag den 18. maj fra kl. 10.00.

Skive Havn
På havnen vil der lørdag den 19. maj fra kl. 10.00-18.00 være masser af aktiviteter for hele familien – både på land og vand.

Spøttrup Borg
Lørdag den 19. maj ved Spøttrup Borg vil give mulighed for Picnic-koncert med Prinsens Musikkorps. Familier får mulighed for at slå sig ned på Kamppladsen med deres madkurve og nyde musikken, eller gå på opdagelse i borgens historiske rum, der denne dag vil blive levende gjort på en særlig måde.

Udover disse aktiviteter bliver der rig mulighed for at besøge nogle af de andre fantastiske steder på Skiveegnen, som f.eks. Skulpturlandsbyen Selde, m.fl.
Flere aktiviteter vil blive offentliggjort løbende hen over de kommende uger.

Formand for Branding Skiveegnen, Poul Johannes Pedersen og Søren Vester fra Skivemødet, Søren Vester, udtaler:

”Vi glæder os utroligt meget til at det første Skivemøde skal løbe af stablen. Skivemødet er ikke en event og ikke en festival, men netop et møde. Tre dage, hvor kommunens borgere møder sig selv, hinanden, deres egn, dens historie, kultur og erhvervsliv. Og tre dage, hvor resten af landet møder Skive som et eksempel på, hvordan livet ser ud uden for storbyerne. Vi håber at mange vil gribe denne mulighed og være med til at gøre Skivemødet til en succes – for vi har brug for samtaler, der kan binde Danmark tættere sammen.”

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk