Beskyt dit hjem - tænk som en tyv!

Politi og retten:

Forlader du lige om lidt dit hjem for at drage på ferie? Ja – vil mange sikkert svare, for i morgen er en af de helt store rejsedage.

Her er nogle gode råd til, hvordan du undgår at få besøg af indbrudstyve, mens du er væk hjemmefra.

Hvad ville tyven gøre?

Før ferien begynder skal du prøve at se på din bolig med indbrudstyvens øjne. Hvor ville du selv bryde ind, hvis du var indbrudstyv? Giv din bolig et eftersyn og sørg for, at din bolig er sikret ordentligt med gode låse på døre og vinduer. Ryd op omkring din bolig, så tyven ikke kan finde indbrudsværktøj på stedet.

Få din bolig til at se beboet ud:

  • Tøm postkassen. 
  • Stil friske potteplanter i vindueskarmen.
  • Installér lys og evt. en radio, der tænder og slukker. (Tænd/sluk ur) 
  • Hæng vasketøj på tørresnoren.
  • Få naboen eller en anden til at parkere sin bil i din carport.
  • Fyld affald i affaldscontaineren.
  • Slå græsplænen.
  • Lav en omstilling fra din fastnettelefon til din mobiltelefon.
  • Lad være med at reklamere for din skønne ferie på de sociale medier.

Etabler nabohjælp

Få en nabo til at kigge efter huset, mens du er væk. Undersøgelser viser, at op mod hvert 4. indbrud kan undgås med organiseret nabohjælp.

Gode observationer

Ring 1-1-2 hvis du observerer et igangværende indbrud. Hold forbindelsen og fortæl hvad du ser.

Ring 1-1-4 hvis du observerer noget usædvanligt – fx et ukendt køretøj, der virker mistænkeligt. Hold forbindelsen og fortæl hvad du ser.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk