Steenberg (R) jubler over 287 mio. kr. til Haderup Omfartsvej.

NYHEDER:

Fredag faldt et transportforlig på plads, der afsætter 287 mio. kr. til Haderup Omfartsvej, så den bliver som 2+1 vej og til 100 km/t. Andreas Steenberg, Skive-egnens folketingsmedlem og transportordfører for Radikale Venstre, har haft forbedrede vejforbindelse mellem Skive og Herning som mærkesag i årevis, så han var en glad mand i dag.

’Bedre infrastruktur er helt afgørende for Skive-egnen. Byen mister virksomheder og job, fordi infrastrukturen ikke er god nok. Det her er første etape i at få Skive koblet på motorvejene ved Herning. Man har kæmpet i 20 år og nu sker der endeligt noget, ’ siger Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

Haderup Omfartsvej bliver en såkaldt 2+1 vej, uden rundkørsler og kryds og hvor man må køre 100 km/t. SR-regeringen havde afsat 250 mio. kr., men dagens forlig afsætter yderligere 41,5 mio. kr.

’2+1 veje øger mobiliteten og mindsker antallet af ulykker, og når man må køre 100 km/t synes jeg man for alvor kan kalde det en mini-motorvej. Forskellen er i al fald ikke så stor, ’ siger Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk