Ny hjertestarter i Junget

Fra venstre ses Jens Peder Bundgaard og Kristian Kjellerup fra Junget Bytorv og til højre Søren Peter Sørensen Junget Udviklingsselskab og Allan Dalby Junget Forsamlingshus.
Foto: Junget Udviklingsselskab
Fra venstre ses Jens Peder Bundgaard og Kristian Kjellerup fra Junget Bytorv og til højre Søren Peter Sørensen Junget Udviklingsselskab og Allan Dalby Junget Forsamlingshus.
NYHEDER:

Junget har fået en ny hjertestarter, fordi borgerne har samlet penge sammen til den, siger formand for Junget Udviklingsselskab Søren Peter Sørensen.

Hjertestarteren sidder synligt udenfor til højre for indgangsdøren til Junget Bytorv Fjordvej 102. Vi er glade for, at Junget nu også har fået en hjertestarter. Hjertestarteren er registreret på www.hjertestarter.dk. Derfor kan den komme i spil, hvis der bliver ringet 1-1-2 med hjertestop.

Kursus i brug af hjertestarter onsdag d. 25. oktober i Junget Forsamlingshus.
Vi lægger meget gerne hus til kurset den aften, siger Allan Dalby fra Junget forsamlingshus. Vi håber, at rigtig mange kommer kl. 19:00 den 25. Vi sørger også for kaffe og franskbrød i aftenens løb. Demonstrationen sker i samarbejde med Hjerteforeningens Lokalkomite for Skive og omegn. Lokalkomiteen kommer med instruktøren pensioneret anæstesilæge Jens Ole Dich og formanden for lokalkomiteen Jette Bach, der medbringer dukker, så deltagerne kan øve sig i førstehjælp og hjertestarterens brug, fortsætter Allan Dalby.

Deltagere fra hele Fursundegnen er velkomne
Der er hjertestartere i alle vore nabobyer nu, derfor gælder invitationen også beboerne i Selde, Åsted og Thorum. Borgere, som ønsker en genopfriskning, er meget velkomne, fortsætter Søren Peter Sørensen. Vi vil gerne være med til at gøre så mange som muligt trygge ved at bruge en hjertestarter. Kristian Kjellerup og Jens Peter Bundgaard fra Junget Bytorv opfordrer mange til at melde sig til enten på en seddel i Junget Bytorv eller direkte til Søren Peter. De opfordrer også til, at vi spreder nyheden om hjertestarteren og demonstrationsdagen fra mund til mund. Det vil endelig være godt, om vi kan få nogle beboere til at melde sig som udbringere af hjertestarteren, så den kan komme hurtigst frem, hvis uheldet er ude, slutter Jens Peter og Kristian.

Vi følger op med kursus i førstehjælp
Vi har kontakt til Dansk Folkehjælps Lokalafdeling for Skive og Viborg. De vil gerne hjælpe os med kursus i Førstehjælp som opfølgning på demonstrationen. Det vil vi få mere at vide om i aftenens løb, hvor vi skal have undersøgt interessen for det, siger Søren Peter Sørensen. Vi skal også have ideer til, hvordan vi får penge til forsikring, service og vedligehold de næste 8 år. Vi har betalt for det første år, og vi er godt på vej med år to allerede. Økonomien er kommet i hus takket været gode donationer fra private og fra sponsorater fra Salling Camping, Junget Forsamlingshus, Sparekassen Vendsyssel og Junget Bytorv, slutter Søren P. Sørensen fra Junget Udviklingsselskab Aps.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk