Normal er kommet til Skive

NYHEDER:

I dag, den 22. september, har butikskæden Normal slået dørene op i Nørregade i Skive. Deres nye butik blev fejret af de mange fremmødte, og med en flot åbningstale.

Dørene blev åbnet klokken 9.30, hvor over 40 handlende stod klar til at se den nye butik an. Inden dørene gik op var der blevet delt goodie-bags ud til de ventende, men de som kom efter klokken 9.30 blev ikke snydt for sådan en pose, da ansatte stod klar til at byde velkommen.

Pernille Jensen, Skive, udtaler til Skive-Her: "Jeg er rigtig glad for at der er åbnet en Normal i Skive. Jeg plejer at køre til Viborg, men det billige går lidt af det, når jeg skal give 100kr hver gang for transport."

De sidste 10 dage har håndværkere og ansatte knoklet med indflytning så butikken kunne stå klar til åbningen. Butikken har 25 ansatte, både over 18 år, men også under.

Fakta
Normal er med deres egne ord, "en helt normal butik, der sælger helt normale varer til helt normale mennesker".

Den første Normal-butik slog dørene op i Silkeborg i 2013. I dag har kæden mere end 25 butikker rundt i hele landet.

Normal sælger mærkevarer indenfor f.eks. tandpasta, shampoo, kosmetik, dyremad osv. til discountpriser.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk