Kapitalisering af GreenLab Skive A/S vil sikre den første intelligente energisymbiose

Foto: Mette Johnsen
NYHEDER:

Energiselskabet Eniig, Skive Kommune og Spar Vest Fonden vil træde ind i ejerkredsen
omkring GreenLab Skive A/S. Ejerkredsen vil dermed få en markant lokal forankring,
som med et samlet kapitalindskud på 75 mio. kr. vil styrke GreenLab Skive A/S’
udvikling af verdens førende intelligente energisymbiose.

GreenLab Skive A/S er rustet til et gennembrud inden for grøn omstilling og ambitionen er klar - GreenLab Skive A/S vil være verdens førende intelligente energisymbiose i fuld skala.

”Med GreenLab Skive A/S vil vi skabe en energirevolution og bevise, at overgangen til grønnere energi ikke bare er en mulig vej frem, men også en profitabel vej. Sammen med vores partnere vil vi opbygge en intelligent energisymbiose, der flytter grænserne for, hvor effektivt man kan lagre og udnytte energi”, siger CEO i GreenLab Skive A/S, Christopher Sorensen.

Grundtanken med energisymbiosen er, at hvis en virksomhed producerer mere strøm end den skal bruge, så kan det udveksles med en anden virksomhed i erhvervsparken. Hvis denne virksomhed til gengæld har overskudsvarme, så kan det deles med den første eller en helt tredje virksomhed. Ved at omdanne og udveksle bidrager GreenLab Skive A/S til den nationale satsning på energilagring.

I GreenLab Skive erhvervspark er en række virksomheder allerede på plads.

”Inden udgangen af i år vil vi have de første fire virksomheder i drift på arealet. Vores cirkulære tilgang, som både er til gavn for virksomhederne og for samfundet, har skabt en betydelig interesse nationalt og internationalt”, siger Christopher Sorensen og fortsætter: ”De lokale kræfter, der vil samles om ejerskabet, er væsentlige for, at vi kan opbygge den unikke infrastruktur i GreenLab Skive A/S, som åbner for nye innovative løsninger indenfor intelligent grøn energi og bæredygtig produktion”.

Med den kommende lokale ejerkreds vil konsortiet være på plads for det videre arbejde. Der er gennem de sidste år blevet etableret en stærk partnerkreds, som blandt andet består af Siemens Gamesa, GreenLab Skive Vind ApS, DTU, Aalborg Universitet, GreenLab Skive Biogas ApS, DEIF, Frontmatec, Quantafuel, Erhvervsakademi Dania, Skive College og Danish Marine Protein, og tilsammen viser det vejen for et kommercielt gennembrud i den grønne omstilling.

Den kommende ejerkreds høster ros fra bestyrelsesformand i GreenLab Skive A/S, Stig P. Christensen: ”Ejerkredsen har længe bakket op om GreenLab Skive, og de ønsker at sikre den fortsatte udvikling i Skive. De udfordringer, vi som samfund står overfor, kræver, at vi har modet og viljen til at gå ind i nye typer partnerskaber. Ejerkredsens viser med deres engagement, at de har viljen til at gå forrest i forhold til det nye energiparadigme og bidrage til, at Danmark igen kan indtage en ledende rolle indenfor energiløsninger”.

Fakta om GreenLab Skive
GreenLab Skive er en unik erhvervspark for virksomheder, der aktivt arbejder med energilagring og ressourceeffektivitet. GreenLab Skive A/S’ ambitiøse mål er at være verdens ledende intelligente energisymbiose. Erhvervsparken er placeret på krydset mellem gas- og elnettet. Virksomheder, som placerer sig i GreenLab Skive, får fordel af en faciliteret energisymbiose, som udvikler og undersøger de nye teknologi- og forretningsmuligheder, der opstår ud af udvekslingen af overskudsenergi og -ressourcer.

Læs mere om GreenLab Skive på www.greenlabskive.dk
 

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
20. september 2019, 09:00
Tjek batterierne i lommelygten og sæt en brik i kalenderen den 4. oktober kl. 19-22. Her fylder Børnekulturnatten nemlig Skives mørklagte gader, torve og bygninger.
10. september 2019, 10:00
Søndag den 15. september 2019 er der Åbent Landbrug, hvor cirka 100.000 danskere hvert år får masser af frisk luft.
19. september 2019, 15:40
Torsdag den 26. september 2019 kl. 17:00 afholdes der borgermøde om planerne og projektet for vindmøller og solceller ved GreenLab Skive.
18. september 2019, 13:00
Veje spærret på grund af kloakarbejde.

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring