Jule-event med gratis guf og lokal forfatter i Center Salling

Foto: TR Consult
NYHEDER:

Torsdage i december op til Jul holder Center Salling i Durup længe åbent. Det fejres den 14. december med gratis gløgg, flødeboller og kakao til alle, der lægger vejen forbi i de sidste 2 timer før lukketid. Samtidig står den lokale forfatter, Thomas Rosenkrands, klar til at signere sine bøger.

’Vi havde alle en fantastisk dag til ’Jul i Durup’ den 3. december, hvor der var et hav af mennesker i centeret, som nysgerrigt kiggede fordi i de forskellige butikker. Og det er med til at gøre folk opmærksomme på, at vi findes’, forklarer Marianne Frovst, som har husets nye chokoladeforretning sammen med sin mand Uffe.

Selvom virksomhederne i Center Salling ikke forventer nær det samme indryk den 14. december, så håber man på, at mange får lyst til at lægge vejen forbi og måske snuppe desserten i centret, mens man kigger på de forskellige indkøbsmuligheder.

Måske kan man endda finde en julegave i Durups butikscenter? Måske en bog, en modeltraktor, et gavekort til massage eller noget brugskunst? Der er dog ikke købepligt forbundet med eventen – det er tilladt at nøjes med at ose.

Thomas Rosenkrands vil signere sine bøger under eventen og kan også lokkes til at læse op – måske endda af mere vovede passager af sin debutroman, hvis ikke der er mindreårige til stede. Den entusiastiske modeltraktorekspert, Per Dalstrup, fortæller også gerne interesserede om de mange naturtro modeller, han har på hylderne.

Foruden Center Sallings normale virksomheder, kommer også en af de tidligere lejere forbi og demonstrere sit udvalg.

Baggrundsinformation
I Center Salling er der p.t. følgende virksomheder: Salling Modeltraktor Handel, Klinik Rikke, Blomsteriet, Durup POP UP BUTIK, Frisør Filtenborg, Tømmergården, TR Consult og Kirkekontoret.

Torsdage op til Jul har Center Salling åbent til kl. 20.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk