Flyvende samarbejde fortsætter

NYHEDER:

Primo Tours og DAT holder fast i det jyske samarbejde, der sikrer de rejsende det høje serviceniveau, som de efterspørger. Det er blandt andet de fælles værdier, som ligger til grund for en ny længere aftale.

De har allerede samarbejdet nogle år, og hvor andre gode forhold kan blive en kende slidte i kanterne, så fortsætter parløbet mellem Primo Tours og flyselskabet DAT ufortrødent. Det skyldes blandt andet, at de to parter er er helt enige om en række kerneværdier, som også i høj grad er efterspurgt af de rejsende.

- Det glæder mig meget, at vi har fået en ny aftale på plads med DAT, som dermed fortsat
skal transportere vores gæster fra Primo Tours, men også SunCharter og Århus Charter.
Det er to virksomheder, som bare passer ekstremt godt sammen, og for os er det vigtigt, at vi kan tilbyde danske fly med et dansk personale. Vores gæster går op i den gode service, som er et af vores varemærker, og det starter allerede på flyrejsen. Her har vi fundet en samarbejdspartner, hvor tingene giver mening i forhold til os, og når tingene bygger på den samme tankegang, så er det meget nemt at samarbejde, fortæller direktør og ejer af Primo Tours, Bjarke Hansen, som også pointerer, at det fortsatte samarbejde blandt andet fejres med muligheden for at vinde en charterrejse til Bornholm via Primo Tours’ Facebook-side. Hos flyselskabet er begejstringen over den nye aftale også udtalt.

- Jeg glæder mig ualmindelig meget over, at det gode samarbejde fortsætter. Det har været vores opstart på charterområdet, og jeg håber, at vi fortsat kan udvide samarbejdet. Jeg kunne ikke ønske mig en bedre samarbejdspartner, og vi passer bare utroligt godt sammen som to som jyske virksomheder, der er baseret på fornuft, hvor vi hele tiden kan finde ud af at snakke sammen. Det er med største fornøjelse, at vi hos DAT fortsætter samarbejdet, og jeg håber, at vi kommer til at flyve gæsterne igennem mange år, fastslår direktør i DAT.

Primo Tours benytter maskinerne fra DAT til destinationer i Grækenland, Spanien, Tyrkiet, Italien og Portugal.

Fakta:
Rejsebureauet Primo Tours og flyselskabet DAT har lavet en ny aftale, der sikrer chartergæsterne danske fly med dansk personale også i de kommende år.

Det fortsætte samarbejde mellem Primo Tours og DAT markeres med en konkurrence på
Primo Tours’ Facebook-side, hvor du kan vinde en charterrejse til Bornholm.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk