SVANEN på verdensomsejling - Program for sommerkoncerterne 2019

Foto: Jan Sand
Musik:

Programmet for sommerkoncerterne på Kulturhusbåden SVANEN er nu klart, og kursen er lagt for en jordomsejling til mange lande.

I løbet af sommeren anløber det gode skib SVANEN eksotiske steder som Canada, Norge, England, Skotland og Amerika - og får gæster ombord, der repræsenterer så forskellige genrer som jazz, viser, spillemandsmusik, klassisk, evergreens og musical.

Nævnes skal især to generationer spiller ud med Otto Lindum og hans datter Birgitte på hhv. violin og obo samt det lokale orkester Bluefozz - navnet står for blues, folk og jazz. Andre lokale stjerner er Sofie Klausen og præst Natalia Packert Andresen, som begge to
synger og akkompagneres af pianist og organist ved Estvad Kirke Søren Bech, og Mia Rasmussen fra Spøttrup, der netop har startet sin egen klaverskole Do-Re-Mia.

SVANEN har i det hele taget fokus på de kvindelige musikere i år og har lagt vægt på at få så mange feminine kunstnere med som muligt - de håber, at de besøgende kan se dette afspejlet i sommerens program - og som altid er der fællessang, flettede fingre og stjernedrys ombord!

Efter en fantastisk dag på Havnen i lørdags ved SkiveMødet 2019 fortsætter Sommerkoncerterne på SVANEN hveranden torsdag, og allerede torsdag 16. maj kan SVANEN præsentere orkestret BASCO - et af de allermest kendte danske folkemusikorkestre med en lang række udgivelser og priser i bagagen.

BASCO spiller skandinavisk, engelsk, keltisk og amerikansk folkemusik med et touch af dansk - lige fra hurtige reels og smukke kærlighedssange til sørgmodige ballader og traditionelle danse, på et højt professionelt niveau.

Glæd jer til en spændende aften med fire sprudlende folkemusikere - det er St. Bededags Aften, så der serveres naturligvis varme hveder! Entré 120 kr.

SVANEN - Sommerkoncerter 2019

Hvornår Hvad
Torsdag 2. maj
 
 Fællessangsaften m/ Else Bæk Jensen
- i anledning af SkiveMødet 2019
Torsdag 16. maj St. Bededags Aften m/ BASCO
Torsdag 17. maj Norsk aften m/ Duo Askou//Andersen
Torsdag 23. maj
 
Mike Hall & Beverly McLean
– canadisk folkemusik
Torsdag 30. maj KR. HIMMELFARTSDAG – Lukket
Torsdag 6. juni SKIVE FESTIVAL - Lukket
Torsdag 20. juni Sofie Klausen & Søren Bech
Torsdag 4. juli
 
The Quiggs – skotsk folkemusik
NB! Flyttet fra SVANEN - se dagspressen
Tordag 18. juli
 
2 generationer spiller ud –
Birgitte (obo) & Otto Lindum (violin)
Torsdag 1. august Coach&Mia Duo
Torsdag 15. august Maltexpressen
Søndag 25. august BlueFozz
Torsdag 29. august Natalia Packert & Søren Bech
Torsdag 12. september Rune Cygan Barslund & Andreas Tophøj
Torsdag 26. september Mørkning m/ - en overraskelse

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk