Støttekoncert og familieaften i Skive Theater

Musik:

Fredag den 23. marts, klokken 19.30, afholdes der støttekoncert og familieaften i Skive Theater.

"I vores EU-søsterland, Rumænien, lever rigtigt mange på et eksistensminimum, og foreningen Craica.dk har som formål at støtte grupper af disse allerfattigste, som samtidig er udstødte af normalsamfundet," udtaler foreningens formand, Ivan Andersen.

Derfor arrangerer foreningen i samarbejde med Knud Bjerre, Skive Theater, tv-fotograf Karsten Mortensen og musikskolelærer, Lars Folmer, en glad familieaften med masser af musik, digte, festligt trylleri og andre indslag. Entré-indtægterne går først og fremmest til transport af genbrugstøj!

Entré: 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn.

På plakaten er:

  • Stine Guldborg med Grønærtekoret fra Friskolen i Skive. Koret glæder i løbet af året mange i Skive med de lyse stemmer.
  • Sofia Frandsen Warden, 23 år, udtrykker sig sublimt både med stemmen og i sit kropssprog. Hun har vundet Skiveegnens klassiske musiklegat, og studerer nu på Syddansk Musikkonservatorium i Odense.
  • Anna-Karina Heller Gjørup er 18 år, og hun har blandt andet i 2015 vundet klaverprisen  "Unge spiller klassisk midt/vest"
  • Andrei Venczel - rumænsk/dansk opera- og folkesanger, der også optræder på Europas store scener. Han kom til Danmark i 2010 og synger gerne ved støttekoncerter som denne, og faktisk deltog han allerede i foreningens støttekoncert i 2012 på Skive seminarium.
  • Josef Madsen - hornist, går på Odense Musikkonservatorium. I Skive spiller han sammen med Andrei Venczel.
  • Lars Folmer med elever fra musikskolen .
  • Otto Lindum med kvartet - legendarisk på Skiveegnen.
  • Desuden optræder Skive-tryllekunstneren Lasse Kvist. Han er også er hypnotisør, og mange kender ham fra TV Midtvest.
  • Undervejs er der ultrakorte indlæg om modtagerne af hjælpen - blandt andet af to af aftenens rumænske gæster.

En hel perlerække af talenter med vore to skive-fyrtårne, Otto Lindum og Lars Folmer i front.

"Et væld af mennesker i Skiveområdet støtter os løbende med tøj, sko og legetøj året igennem, og nu glæder vi os til mødes med dem alle, børn og voksne, i teatersalen til en helt særlig og uforglemmelig aften," siger Ivan Andersen.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk