Skive Festival tilføjer flere navne til plakaten

Musik:

Der godt en måned til Skive Festival løber af stablen på Strandtangen i Skive. Men publikum har stadig en masse spændende ting tilgode, og nu offentliggøres yderligere 4 fede navne til plakaten. Nemlig til den store 90’erfest om lørdagen.

Det er efterhånden en tradition med en 90’er fest på Skive Festival - og i år er ingen undtagelse. I år gælder det Basshunter, DJ Aligator, Barcode Brothers og Evi Goffin fra Lasgo.

-Det er en fornøjelse at kunne tilføje yderligere en håndfuld navne til plakaten - og med denne blanding er vi ret sikre på, at der nok skal blive fest på Strandtangen lørdag kl. 20.45, fortæller talskvinde for Skive Festival, Charlotte Danefeld.

Og det er netop om lørdagen at de 4 navne tilføjes - det er nemlig her, at den store 90’er fest er programsat på Big Blue Scenen, under navnet 90’ER FESTEN GOES MILLENNIUM.

DJ Aligator var én af 90’erne helt store stjerner på den internationale DJ-scene - og blev massivt spillet i radioer verden over med hits som “The Whistle Song” - der sammenlagt solgte over 800.000 eksemplarer på verdensplan. Evi Goffin kender de fleste fra gruppen Lasgo - men har siden 2008 optrådt solo. Den svenske DJ BassHunter er kendt for et af de mest lyttede hits tilbage i 00’erne - nemlig “Boten Anna”.

-Med de her navne tilføjer vi forhåbentlig en masse stemning til festivalens sidste dag. Vi håber derfor at se en masse festglade gæster på pladsen, foran Big Blue Scenen - for dét her, kan kun blive en fest, fortæller Charlotte Danefeld.

Der er dog stadig et ekstra navn at glæde sig til - nemlig på Big Blue Scenen lørdag kl. 18.00. Her har festivalen endnu ikke løftet sløret for hvad der gemmer sig.

-Vi har lavet en aftale med et populært dansk band, som har opnået enorm stor succes indenfor de sidste par år på livescenen - men den offentliggørelse gemmer vi til vores By Night arrangement på Rådhustorvet fredag 4. maj, slutter Charlotte Danefeld.

Ligesom tidligere år stiger billetprisen løbende frem mod festivalen. Den næste prisstigning kommer 13. maj, hvor billetten herefter vil koste 1.150,-. Det er derfor sidste chance for at sikre sig en billet til den nuværende pris.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk