Musikalske overraskelser til Skive Festival

Foto: Skive Festival
Musik:

Skive Festival er i disse dage i færd med at forberede offentliggørelse en lang række af kunstnerne til programmet for 2018. Det betyder at man i næste uge vil løfte sløret for både en af dem, der præger plakaten øverst og hertil en række andre fantastiske bands.

Men inden da kommer der en overraskelse af de helt store. Skive Festival arrangerer et Skive Festival Afterparty 23. august 2018 i Krabbesholm Skov, hvor selveste Kim Larsen vil spille.

PR ansvarlig Charlotte Danefeld udtaler: ”Vi har været heldige, for Kim Larsen spiller ikke festivaler næste år, han spiller blot en række udvalgte sommerkoncerter, og vi må derfor lave en koncert med ham. Vi føler os heldige, fordi det netop var Kim Larsen, der igen i år trak flest publikummer til scenen på Skive Festival. Han bliver bare ved og ved og bliver bedre og bedre. Krabbesholm skov skal danne rammer om koncerten, da der er en hel speciel koncertstemning heroppe under bøgen, som vi i det hele taget i kommunen burde udnytte noget mere. Så eftersom vi ikke kunne få ham på festivalplakaten i juni, så laver vi en fest mere i august. Så stor betydning og relevans tror vi på, Kim Larsen har for Skiveegnen.” Kim Larsen har selvfølgelig Kjukken med sig, og alle sine gamle hits.

”Kim Larsen er rent ud sagt vor tids H.C. Andersen. Han er en formidabel sangskriver og musiker, som børn og voksne i alle aldre elsker og kan forholde sig til.”

Skive Festival offentliggør derudover et hovednavn til festivalprogrammet på mandag og den 24. november er der et 24 timers Black Friday billetsalg med rabat.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
17. september 2019, 15:00
Den 1. oktober starter gruppeforløb for voksne med symptomer på angst og/eller depression.
17. september 2019, 09:00
Falengreen A/S tilbagekalder First Price Ice Tea med Ferskensmag 5x250ml., da der er konstateret vækst af mug/skimmel i dele af partiet.
18. september 2019, 13:00
Veje spærret på grund af kloakarbejde.
16. september 2019, 15:40
Der etableres omkørsel ad Bjørnevej – Væselvej og Oddervej.

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring