Klar til Sundsøre Musikfestival 2017

Foto: Sundsøre Festival
Musik:

Så er det lige op over med Sundsøre Musikfestival, og der er igen lagt op til en fantastisk festival med stemning takket være en masse lokale ildsjæle.

Festivalen starter ud torsdag med go' gammeldaws forfest, fællessang og højt humør med ’Række 2 ½’, som blandt andet vil spille 'You can leave your hat on' til et regulært striptease show.

Fredagen starter ud midt på eftermiddagen med dansebandet 'Klør 4', efterfulgt af 'Rock Parade', der spiller saftig rockmusik. Efter planen går 'Trio 413' på scenen klokken 20.00 og to timer senere, klokken 22.00 går dagens sidste gruppe, 'High Voltage', scenen.

Lørdagen starter ud allerede klokken 14.00 med 'Bull’s Summit Band', efterfulgt af 'Hillbilly Bones', der spiller glad country musik fra klokken 16.00. Klokken 18.00 går 'Ib Grønbeck og Ko' på scenen og spiller glad og humoristisk musik, som vi kender det.
Rockmusik fra fra 80’erne og 90’erne leveres af gruppen ’Hvide Løgne’ der er navnet på aftenens næstsidste band, som går på scenen klokken 20.00 -  inden der sluttes af med retro-rock-gruppen ’Smukke Møller’ der giver den hele armen med gamle Gasolin-numre.
Jo der skal nok blive fest i Sundsøre den 27. til 29. juli 2017 til langt hen på natten.

Partout billet til alle dage: 500 kroner. 
(Kan købes på billetten.dk til 400 kroner + gebyr indtil festivalstart)

Endagsbillet:
Torsdag 50 kroner.
Fredag 250 kroner.
Lørdag 300 kroner.

Bustransport til festivalen

Der er arrangeret bustransport fra Skive over Salling til festivalen i Sundsøre både fredag og lørdag.
For sølle 50 kroner uanset hvor man står på, kan man blive kørt sikkert til festlighederne.

Der er afgang fra:

Kvickly parkeringsplads Skive kl. 14.00
Hem kl. 14.15
Balling kl. 14.25
Oddense kl. 14.40
Roslev kl. 15.00
Jebjerg kl. 15.15
Breum kl. 15.30
Branden kl. 15.50
Selde kl. 16.00
Ankomst Junget festivalplads kl. 16.15
Retur fra festivalpladsen kl. 02.00

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk