Duoen ´Indo´ spiller på Skive Bibliotek

Musik:

Det er med kort varsel lykkedes Skive Bibliotek at få en koncert i stand med duoen 'Indo'. Koncerten finder sted i Skive Bibliotek fredag eftermiddag den 28. juli klokken 15.00.

Duoen består af percussionisten Benjamin Barfod og tabla-spilleren Ilyas Khan. De to musikere mødte hinanden for fem år siden i forbindelse med at Benjamin rejste til i Indien, og en af de sidste dage på rejsen mødte han Ilyas Khan ved en koncert i Jaipur.

Dette møde satte meget i gang. Tre måneder senere var Ilyas og hans søster, sangerinden Parveen, i Danmark for at øve, indspille og spille koncerter over hele landet. Siden har Ilyas og Benjamin optrådt sammen i Indien flere gange og senest i Paris i dette forår.

Nu er Ilyas i Danmark og de to unge musikere spiller fem eksklusive koncerter – tre på Sjælland og to i Jylland.

Ilyas Khan mestrer de indiske trommer TABLA og er derudover sanger og beatboxer. Benjamin Barfod er en sublim HANG-spiller og spiller en række trommer fra Afrika samt en såkaldt kalimba.

I duoens musik smelter mange forskellige musiktraditioner sammen.
Ilyas har trods sin unge alder spillet med ledende indiske musikere blandt andet på en række festivaler i Indien samt Frankrig.
Benjamin har spillet med ledende danske musikere som Palle Mikkelborg, Bjarne Roupé, Alex Riel, Pierre Dørge og har desuden ved flere lejligheder spillet for det danske regentpar.

Der er gratis adgang til koncerten på Skive Bibliotek.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Besøg: Skive Business Awards

Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk