Sommerens Madskoler får topkarakterer

Foto: Landbrug & Fødevarer
Mad og drikke:

Der er rosende ord og gode karakterer til årets Madskoler. Børnene har både haft en sjov oplevelse og er begyndt at lave mere mad hjemme, viser forældreevalueringerne.

”Det er et fantastisk koncept”

”Det var en fuldstændig enestående oplevelse for begge vores drenge”.

Der mangler ikke rosende ord til instruktører og arrangører af dette års Madskoler, som Landbrug & Fødevarer, 4H og REMA 1000 står bag. Så meget står klart, efter forældreevalueringerne fra sommerens Madskoler er blevet gennemgået.

Ifølge evalueringen har mere end 97 pct. af børnene haft en god eller en rigtig god oplevelser med Madskolen og lige omring 80 pct. af forældrene skriver, at deres barn nu enten er mere i køkkenet eller at de forventer at barnet begynder at lave mere mad.

Line Damsgaard, ernæringschef i Landbrug & Fødevarer og projektleder på Madskolerne, er meget glad for de positive evalueringer.

-Det er utrolig rart at have fået så positive tilbagemeldinger fra forældrene. Vi vidste jo godt fra instruktørerne, at det var gået fint. Men når vi har ekspanderet så meget i antallet af Madskoler, som vi har i år, er det rart at få sort på hvidt at kvaliteten af vores projekt fortsat er meget høj – og faktisk lidt højere på nogle punkter set i forhold til sidste år, siger Line Damsgaard.

Madskolerne er i år vokset med ca. 30 procent, hvilket betyder, at antallet af deltagende børn og unge i 2015 har ligget på omkring 2.600 fordelt på 162 Madskoler.

- Alle Madskoler er baseret på ulønnet arbejdskraft. Udvidelsen af Madskoler har derfor kun været mulig fordi, en stor gruppe frivillige instruktører har meldt sig under fanerne. Og de har hver og en gjort en kæmpe indsats,siger Line Damsgaard.

Evalueringerne viser, at de mange instruktører virkelig har levet op til Madskolernes formål.

-Formålet med Madskolerne er, at give børn i alderen 8 til 12 år viden om sund mad, kost og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde. Vores evalueringer viser, at det er lykkes rigtig godt. Mere end 97 pct. angiver, at de har haft det sjovt. 88 pct. skriver, at deres barn har smagt på nye fødevarer og 87 pct. er blevet mere bevidst om sundhed, ernæring og vigtigheden af fysisk aktivitet. Så vi er meget tilfredse, siger Line Damsgaard.

Desuden viser evalueringerne, at hvis et barn tager på Madskolen, har det en effekt på hele familien. Ikke bare fordi mange af børnene begynder at lave mere mad hjemme. De sunde vaner smitter også af på familien derhjemme.

-Vi kan se, at når vi lærer deltagerne på Madskolen mere om kost og ernæring, så tager de det med hjem. Faktisk angiver mere en 34 pct.af forældrene, at de som familie er blevet mere bevidst om at spise sundt og varieret efter at have haft en barn på Madskole, siger Line Damsgaard, og forsætter.

-Det giver en ekstra dimension til Madskole- konceptet, hvis vi også formår at give familierne sundere vaner og måske mod på at prøve nye ting af i køkkenet.

Madskolerne varer en uge i dagtimerne, og langt de fleste Madskoler afvikles i sommerferien, selvom der også er enkelte Madskoler i efterårsferien og vinterferien.

På Madskolen handler det naturligvis om mad, men også om motion og sund ernæring.

Det er 12. gang, at der er Madskoler i sommerferien.

62,5 pct. af deltagernes forældre har deltaget i evalueringen.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
15. november 2018, 11:00
I weekenden 24. og 25. november arrangerer Ørslev Klosters frivillige årets smukke julemarked, der i år finder sted på Strandet Hovedgård.
14. november 2018, 12:20
Har du fået stjålet din mountainbike i Skive- eller Struer-området, er der nu håb for, at du kan få den tilbage.
5. november 2018, 13:00
Fredag den 16. november kl. 16:00 tændes byens juletræ og byens nye julebelysning. I år kommer Paw Patrol også forbi og underholder.
2. november 2018, 10:00
Julen nærmer sig så småt, og i dag fejres dagen landet over med J-dag. Vi bringer derfor en liste over årets julebryg fra lokalområdets bryggerier.

Find virksomhed
Søg her
Worm Photo Fotograf Skive
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring