Slut med buræg i Coop

Mad og drikke:

Hurtigere end forventet er buræg ude af alle Coops butikker. Næste trin er at fjerne dem fra forarbejdede varer.

To år tidligere end oprindeligt planlagt er det nu slut med buræg i alle Coops knap 1200 butikker.

Derned er en 25 år lang udfasning bragt til ende. Det begyndte i 1993, da Irma som den første kæde stoppede salget af buræg, i 2013 forsvandt de fra Kvickly og derefter begyndte udfasning i SuperBrugsen, som solgte sit sidste buræg i 2017, og nu er de også ude af den sidste Fakta og den sidste Dagli´Brugs.

”Vi har ønsket en udfasning, der skete i balance med forbrugernes ønsker og producenternes mulighed for at omstille deres produktion,” siger CSR-direktør Signe D. Frese, Coop.

”Når det er gået hurtigere end forventet, skyldes det, at forbrugerne hurtigere har fravalgt buræg og, at producenterne har været dygtigere til at omstille deres produktion,” siger Signe Frese.

En helt ny undersøgelse fra Coop Analyse viser, at hensynet til dyrevelfærd er afgørende for forbrugernes valg af æg. Således svarer 30 procent, at de lægger meget høj / høj vægt på dyrevelfærd, når de køber æg. 34 procent svarer i nogen grad. Og det er det punkt, der er vigtigst for dem, foran både økologi og at det er produceret i Danmark, der er på en delt anden plads.

Halvdelen af alle æg, der sælges i Coop, er nu økologiske. Salget af buræg udgjorde til sidst blot 13 procent.

De forbrugere, der tidligere købte buræg, har typisk skiftet til skrabeæg.

”Forbrugerne vægter altså dyrevelfærd meget højt, når de vælger æg, og de forbinder buræg med den laveste dyrevelfærd. Derfor er det glædeligt, at vi nu har passeret denne milepæl, og solgt det sidste buræg,” siger Signe Frese.

Buræg er nu også ved at blive fjernet fra forarbejdede varer.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk Oprettet af: Skive-her.dk, mail@skive-her.dk


Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Følg Skive-Her på Facebook

Vis flere
Mest læste nyheder de sidste 24 timer:
19. juni 2019, 16:00
Søndag den 23. juni afholdes der traditionen tro Sankt Hans aften mange steder i Skive, Salling og Fjends.
16. maj 2019, 11:00
Fra torsdag den 23. maj til lørdag den 25. maj afholder Roslev byfest. Det bliver tre dage fyldt med aktiviteter for hele familien.
15. juli 2019, 09:00
Den 22.-27. juli 2019 er Spøttrup Borg omdannet til et stort middelaldermarked, hvor både danske og udenlandske aktører deltager.
12. juli 2019, 13:00
Midt- og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at finde den 29-årige syrer Ibrahim Salah Jumma, der undløb fra politet torsdag den 11. juli 2019

Find virksomhed
Søg her
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk
Dynamic-it webudvikling og onlinemarkedsføring
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring